Argh, hvad fanden er nu det?

Et lille intermezzo, inden jeg fortsætter The Berlin Diaries.

I starten prøvede jeg at at ignorere beskederne i min indboks. FaceBook, siger du? Arj, ikke endnu een af de der networking værktøjer. Jeg er på linkedIn, er det ikke godt nok?

Men det var det ikke! Stille og roligt voksede mængden af invitationer fra folk. Det var mine venner - de fleste af dem - men nu ville de altså gerne have det på skrift. Eller på internettet. Jeg ved ikke om det er fordi folk er bange for at spørge mig i virkeligheden, eller hvad fa'en det er.

Nu er jeg så på FaceBook, hvor man kan skrive på hinandens væg & invitere til quizzer og spil af forskellig art. Man kan sammenligne sig med hinanden og andre på forskellig vis, og hurra for det. Hvorfor det ikke er nok med LinkedIn, instant messengers, e-mail og blogs ved jeg ikke rigtigt, men jeg har da fået kontakt til et par venner, jeg ikke har set i et stykke tid.

Nåh, ja, og på min profil blev jeg bedt om at vælge, om jeg var i et forhold og i så fald hvilket. Så jeg skrev, at jeg var i et forhold med min kæreste (farmaceuten fra The Berlin Diaries), og jeg angav hendes navn. Her viser det sig, at FaceBook også har en psykologisk funktion.
En slags realitycheck, om man vil.

Efter at have tastet kærestens navn ind, skrev FaceBook til mig, at der nu ville blive sendt en besked til farmaceuten, så hun kunne bekræfte, om det nu var rigtigt. For man skal jo ikke gå her og være delusional. Tænk hvis hun ikke var enig, og jeg bare gik i min egen verden? FaceBook skal nok minde mig om, hvad der er rigtigt.

Anyways, hun har ikke svaret endnu, så det kan jo være, at vi ikke længere er kærester. I så fald ville det være en ny og spændende måde at dumpe på. Arj, havde vi en aftale? Jamen har du ikke set på din profil, at vi ikke er kærester længere? Det ændrede jeg altså i går.

Det giver jo også helt nye muligheder for at lave kærestebreve og den slags. I stedet for det klassiske sæt kryds i ja/nej/måske, kan man jo bare sende en invitation. Så spørger robotten: Er du kæreste med *navn*? Sæt kryds i ja/nej/måske!

Jeg undrer mig også over, hvad der ville være sket, hvis der er et mismatch mellem seksualiteten på to folk, der er in relationship, engaged eller married. Altså hvis jeg var til mænd, og farmaceuten også var det. Ville robotten så sige: Invalid request! You're gay. Your 'spouse' is no man. Does not compute. Change sexual preferences!


Hvad ved jeg?

The Berlin Diaries II

Det jeg tænker mest på lige nu er størrelsen på brusehovedet i badegemakkerne. Såfremt rejsens kvindelige islæt forhandler sig frem til en gunstig pris på et af de indfødtes fotografiapparater, vil dokumentation følge snarligt. Diameteren på hovedet er velsagtens 15-20 centimeter, selvom der i lejren er uenighed om målene.

Brusehovedet har indtil flere indstillinger - det være sig champagne, regn, jet og døls. Champagneindstillingen er skuffende - der kommer ikke ædle dråber ud. Regnindstillingen er mest beskrivende, og døls er der egentlig ikke nogen indstilling der hedder. Men det er, hvad brusehovedet gør, når det er på den indstilling.

Gårsdagen bød på en lang vandring, indkøb af proviant (vigtigst: nødder, chokolade og dadler) og fantastisk tapas/vin/mojitos. Nåh, jo - farmaceuten, også kendt som det kvindelige islæt, har undersøgt samtlige, og jeg mener SAMTLIGE, apoteker. SAMTLIGE!!!! De er meget forskelligartede, og vi venter spændt på en afhandling om netop disse farmaceuternes bastioner. Nogle steder er de venlige, andre steder begynder de at tromme med fingrene, hvis man ikke enten forlader præmisserne eller køber noget. Bitte.

Vi kan dog anbefale den spanske oase Bellas Artes, som netop bistod os med tapas for to (der var vel til fire), en dejlig Torres vin og to ganske habile mojitos.

I går Bellas Artes. I dag italiensk spisested.

The Berlin Diaries

Mod alle odds er vi ankommet til Berlin. Koordinaterne fremgår herunder. Turen bød på strabadser i form af manglende papirer og generel træthed. De manglende papirer blev løst ved insmigren sig hos bureaukraterne i hjemlandet. I hvert fald midlertidigt. Hjemrejsen er endnu indhyldet i uvishedens frustrerende slør. Måske tyr vi til det velkendte og elskede tog, ifald vi nægtes adgang til zeppelineren mod København. Den tid den sorg.

Berlin er en smuk stad, set fra oven. Turens yderligere strabadser (træthed) er kun nys overvundet ved hjælp af søvn, Pellegrino og Erdnüsse. Men så meget kan vi da berette: selvom de indfødtes transportnet er ganske velfungerende, har de en tendens til gentagelser. Om det er fordi tysken er ramt af guldfiskens korttidshukommelse, vides ikke. Personligt tror jeg blot, de er glade for ordet Bitte*. I hvert fald siges det ofte i der U-Bahn, gerne efterfølgende en eller anden form for kommando. Minimum, men slet ikke kun, to gange pr. stop, og fra Rudow U-Bahn til Fehrbelliner Platz er der mere end tyve stop. Selvom damen lyder venlig (og bestemt - det er jo Tyskland), kan man ikke andet end tro, at det er en del af en form for indoktrinering, der skal sikre, at alle opfører sig ordentligt, når de farer mit U-Bahn.

Men, så længe man siger Bitte kan man åbenbart forvente, at ting bliver gjort for een. Denne tese vil vi afprøve i den kommende uge.

Vores koordinater her som lovet her:


Vis stort kort

Flere informationer følger, når de er indhentet og har været gennem en første behandling.

* Studier i tyskens tale har vist, at "Bitte" betyder, "eller jeg skyder dig!" Dette er velkendt også fra andre studierejse [Donnis 2002, ...]

Kulturnat 2007 på Østervoldgade 3

Vis stort kort
Min kompagnon ud i Astronomiens Verden er Arne Damm. Vi har de sidste par år stået inde på Østervoldgade 3 og snakket om forskellige former for astronomi. Sidste år havde vi et historisk aspekt med, idet vi snakkede om de to svensk/danske astronmoer Elis og Bengt Strömgren, hvoraf især Bengt er en af astronomiens store kanoner. Han brugte den på hans tid nye kvantemekanik på stjerner. For nu at sige det kort.

I år har Arne og jeg valgt temaet: At se det usynlige. Vi har fire vinkler på det:

1. Hvordan kunne vi opdage en planet vi ikke kan se omkring en stjerne, der i øvrigt ligger 25.000 lysår væk?
2. Hvordan udvikler kæmpestore sorte huller sig? I midten af vores Mælkevej er der nok et enkelt - måske to - mægtige sorte huller. Men hvordan opfører sådan nogle sig, og hvordan bliver de til det de er?
3. Hvad er mørkt stof? Det er der sådan set ingen der rigtig ved, men der er en masse kandidater. Nogle nyere forsøg skal lede efter nogle af disse kandidater. Der er både WIMPs og MACHOs.
   
4. Et af de nyeste hot topics inden for astronomien er mørk energi. Det hedder i øvrigt mørk energi af samme årsag som mørkt stof hedder mørkt stof! Det er fordi man ikke ved bedre. Men DARK cosmology center har været med til at måle på nogle supernovaer, og herfra har de fundet ud af nogle af de ting, som mørk energi i hvert fald skal opfylde.
   

Det kan være, at vi ændrer i setuppet indtil i overmorgen. Der kan komme noget på og noget kan blive taget fra.

Arne har været inde på Østervoldgade 3, som før det blev en administrativ bygning var et observatorium. Der står en gammel, sej kikkert, som de seneste par år ikke har været til at kigge i. Men det forlyder, at vi i år rent faktisk kan bruge den.

Så kom ind på Østervold til kulturnatten på fredag. Hør om den lækre astronomi og se i den dejlige kikkert.

Ikke kendte talenter

Grundig research hører sig naturfaget til. I skrivende stund går researchen på astronomi, fredagen står i Kulturnattens tegn. "Ja, ja, men hvad har det med Christina Aguilera at gøre?" spørger du nu. Og det er et godt spørgsmål, og svaret er: "Alt!"

Der er ikke mange der ved det, men C. Aguilera er voldsomt klog. Ikke bare på sådan en jeg-har-regnet-ud-hvordan-jeg-tjener-penge-så-det-gør-jeg-måde. Nej, rigtigt klog. Med formler og hele baduljen.

Beviset er lige herunder. Klik på, hvis du vil overbevises om, hvor klog hun er.

Måske får jeg tid en gang

Jeg gik i gang med at skrive speciale her i sommers. Nu om dage involverer det en kontrakt, og jeg husker ikke så meget om hvad der stod i den. Men det involverede en korsvej og nedgravning af nogle af mine personlige småting. Nåh, ja og en pæn dame med gule, lysende øjne. Det tager jeg ikke så tungt, hvor galt kan det gå?

Men ifølge kontrakten skal jeg indlevere nogle livstegn engang i mellem, og der står på den, at jeg er færdig med specialet 26/7 2008. Alt efter hvor krævende skidtet viser sig at være, kan det være at jeg når at tage de par fag jeg er bagud, før jeg forsvarer. I givet fald kan jeg tituleres Hans Kandidathed den dag.

Indtil da er jeg bygget af travlhed. Jeg er jo i den vederstyggelige situation, at jeg ikke alene er løbet tør for SU, jeg skal også betale en betragtelig del af den tilbage. Jeg var jo så rig, så rig (hvornår ved jeg ikke) og tjente så mange for mange penge, at ca. 1000 kr. om måneden går tilbage til SU-styrelsen. Til mine dages ende. Det får man jo ikke mad på bordet af, eller et sted at bo, så jeg er afhængig af mit arbejde ved siden af specialet.

Det er studierelevant arbejde, og jeg kan bruge mit arbejde som inspiration til specialet og omvendt. Hurra for det.

Nej, liverollespil! Nej! Eller måske!!
Desværre har det sin pris på hobbyfronten. Jeg må lade være med at deltage og arrangere liverollespil så længe specialehelvedet kører. Det er jo ærgerligt, alt den stund, at det jo er pissesjovt at lave. Men det kan jo være, at et speciale i hvordan man lærer fysik på nye og spændende måder, kan bane vejen for en karriere i at lave rollespil.

Hvem ved? På den anden side virker det som om, at al den tid jeg har investeret i at lave og deltage i liverollespilsprojekter har betalt sig. Jeg er simpelthen blevet mere kompetent til projektarbejde af at lave ... projektarbejde. I øjeblikket lader det sig vise på den måde jeg håndterer mit speciale, men også nogle af de fag jeg har haft her på det sidste har båret præg af de ekstra levels jeg åbenbart har fået inden for projektarbejde. (Altså ekstra levels i forhold til, hvad jeg ville have haft uden).

Resten af verden
Den ser jeg ikke helt nok til. Jeg har anskaffet mig en fantastisk dejlig kæreste (postordrefirmaer kan så meget disse dage..), og mellem hende, studiet og arbejdet er der ikke ret meget tid til andet end meget fastlagte og velplanlagte aktiviteter. Og selv disse må til tider vige for dejlig kæreste, studiet og arbejdet.

Dixi.

Hu-hej hvor det går

Allerførst bliver jeg sgu' nødt til at blære mig. Dette forår har været det travleste til dato. Jeg har lavet rigtig mange ting, og de fleste er gået forbløffende godt.

Blær
I slutningen af februar var jeg med til at afholde Knudepunkt 2007 på et konferencecenter i Helsinge. Inden da var jeg primus motor sammen med Peter Andreasen på eventen A Week in Denmark. Her lavede vi Kraftwerket om til en diner og serverede for op mod 50 personer tre gange dagligt. Det var sjovt og hårdt.

I juni afsluttede jeg som nævnt tidligere, et halvt år som vikar for 3x på Rysensteen. Jeg fik en prikket bjergtrøje af dem som tak (jeg havde hjulpet dem med at bestige matematikkens høje bjerge, eller noget..), og i forhold til den sidste årsprøve, var snittet hævet med cirka en karakter.

I dette års blok 4 fra den 23/4 til den 29/6, fulgte jeg fagene Grundkursus i Naturfagenes Didaktik og Maximum Entropy Analysis. Samtidig underviste jeg i Introduktion til Atomfysik. Fagene har jeg nu fået karakterer i, og det gik rigtig godt. Didaktikkarakteren blev et 10-tal og MaxEnt karakteren endte på en 11'er.

MaxEnt eksamen bestod i tre afleveringopgaver og et større projekt. Projektet indeholdt en artikel og en præsentation, og artiklen var åbenbart god nok til, at de kursusansvarlige vil publicere den på en eller anden måde. Det kommer til at kræve noget ekstra arbejde, men det er det værd. Publiceringer, jatak!

Nåh, ja - i uge 29 var jeg på Køng højskole og lave rollespil for børn og voksne. Jeg var af sted med Troels Barkholt, Christian Bierlich og Valdemar Kølle. Selvom vi var et hold, teamede jeg primært op med Valdemar, idet vi legede med børnene og viste dem, hvordan man 'rollespilsslåsser'. Det var mægtigt, og alle var glade. Vi fik generelt rigtig stor ros, og både Troels og Valde var gode ledere. Jeg holdt også et såkaldt aktivt foredrag om planeter, stjerner, galakser og universet. Det blev vel modtaget, også selvom jeg endte med at køre på i 1½ time straight. Børnene var ret kvæstede, men de blev sgu' ved med at stille spørgsmål.

Sommerens rollespilsprojekter
Det store liverollespil for mig i år er selvfølgelig Agerbørn. Jeg er i øjeblikket i gang med at tilrettelægge workshops. De skal afholdes i starten af august, og det bliver noget af en udfordring. Vi var ude på lokationen i mandags, og den er virkelig fed. Agerbørn: Korsvejen er et uhyggeligt scenarie, og det bliver nemt at sørge for uhyggen om aftenen i Ryegaard Dyrehave.
I weekenden - nok fredag - tager jeg til Einherjernes sommerscenarie. Det hedder Midsommerdysten - Ære og Humbug. Her skal jeg spille spøgelsesjæger og boksetræner. Hurra for det og mere om det når vi er færdige.

Andre ting
Jeg er flyttet til Dragør. Alle er uforstående overfor dette faktum, men jeg bor nu sammen med Martin Rinhart i et fantastisk hus ikke langt fra havnen. Det kræver meget arbejde, og jeg har tænkt mig at hellige mine weekender til det efter Agerbørn. Så ikke mere liverollespilsarrangade i et stykke tid.

Den store plan er at få huset til at ligne noget andet end et mormorhjem og dernæst holde en masse fester og arrangementer. Ja, der er også et værksted, som vi helst skal have lavet om til et laboratorium. Mere senere om det.

Det næste år kommer til at gå med specialet. Jeg mangler det, et fag og et selvstudium for at være færdig. Med lidt held kan jeg gøre det hele i løbet af dette år, men prioriteten er specialet.

Endelig skal jeg igen undervise i Fysik 1 og senere i Fysik 2 på KU. Samtidig har jeg fået et matematikhold på Rysensteen og vil også arbejde på Ungdomslaboratoriet. Det hele skal passe med ca. 20 timer om ugen, hvis alt går vel.

I 2008 begynder jeg at læse kemi. Eller noget.

Bruun Mands Hævn #3

Så er nummer tre her - frisk fra hvadend man nu kalder det. Da tegneren er flygtet til udlandet, og der nok går et lille stykke tid, inden jeg får tracket ham, regner jeg ikke med at kunne opdatere næste weekend. Men snart derefter..

One down, one to go

Det er altid bizart at aflevere en større opgave. Jeg troede nu ikke, at denne skulle være større, men det blev den. Det handler om kurset Maximum Entropy Analysis - med garanti det barskest lydende kursus jeg til dato har haft.

Kurset har været krævende - tre regneafleveringer af en ret stor kaliber, nyt stof, der matematisk set ikke er skidesvært, men fysisk set er ret pebret og et projekt på 10 sider (formler, siger jeg til dig, formler!) med 15 minutters fremlæggelse (hvilket hvis du skulle være i tvivl er voldsomt meget mere besværligt end 30 minutter). Men det har været et af de fedeste kurser jeg har haft.

Det er en af den slags kurser, som gør fysikere så irriterende: Man føler, at alverden kan reduceres til formler, bare man lærer at tolke dem ordentligt og når andre faggrupper forsøger sig med deres inferiøre forsøg på at forklare verden, griner man i sit stille sind. De skulle bare vide.

Desværre kan jeg ikke med få ord forklare, hvad det handler om, uden at det lyder som total mumbo jumbo. Men projektet gik ud på at danne basis for forudsigelser angående trafikmønstre i en by. Det ville jeg ikke selv sige lyder spændende, men det er spændende, fordi metoden man bruger er generel. Det vil sige, at den kan bruges - med få modifikationer på andre netværk - for eksempel netværk mellem mennesker. Det er et emne, jeg gå om, som katten om den varme grød.

Nåh, det andet kursus har været mindst lige så spændende, og her mangler jeg en fremlæggelse. Kurset hedder Grundkursus i Naturfagenes Didaktik, og jeg skal blandt andet bruge det til specialet, der kommer til at handle om fysikkens didaktik. Jeg har for første gang i min studiekarriere lavet reelt gruppearbejde, der ikke handlede om at få en forsøgsrapport gjort færdig. En fin oplevelse, selvom jeg frygtede den fra start.

Men i næste uge, hvor resten af de studerende har eksamensuge, vil jeg stå udenfor universitet og grine. Højt. Længe. Ubesværet.

Fastaval - the tegneserie #2

Troede du virkelig, at Bruun var død? Nej-nej-NEJ-nej-nej-nej-nej. Her ser du, hvad der sker, når man stikker sig selv i maven. Go on. Do it.

Som sidst: Tak til Trier...

Fastaval - the tegneserie

Så er den her endelig. Længe ventet er historien om Fastaval, Den Nye Jesper Bruun og Nej-nej-NEJ-nej-nej-nej-nej. Dette er første nummer, hvor alt begynder. Næste nummer kommer næste fredag på denne blog. Enjoy it - we did..

Tak til Jonas Trier! You de man!

Rysensteen, round II

Jeg har danset en lille jig. Det kommer der en lille video med. Det er fordi jeg er en glad mand. Det kommer der et billede af.

I dag fik jeg nemlig at vide, at den 3g klasse jeg har undervist, ikke skal op i mundtlig matematik. Alle håbede at det ville gå således, men ingen turde tro på det. Undtagen skolens ledelse som har vidst det i månedsvis, fortæller man mig.

Eventyret begyndte i januar, hvor jeg overtog 3x fra en lærer, der hellere ville pensioneres, end at arbejde én dag mere. Tak for det, siger jeg - det gav undertegnede penge på kontoen. Det var der brug for, kan jeg fortælle.

En lille detalje var, at klassen ikke var nået igennem voldsomt meget af det pensum, de skulle. Så det blev en tour de force igennem de klassiske gymnasieemner: differentialligninger, vektorer i 2D, vektorer i 3D, parameterfremstillinger og et valgfrit emne.

Klassen var på fra start - efter en lille peptalk - og gik til makronerne med krum ryg. Nu er krumryggede teenagere et sørgeligt syn, så det bad jeg dem lade være med. I øvrigt var det mine makroner. Lede ungdomssvin. Enkelte lod være med at spise mine makroner, og de fleste kunne også mønstre en ret ryg.

I begyndelsen gik det pænt stærkt. Jeg ignorerede dog de blanke blikke, og tonsede igennem pensum. Skabelonen for mine timer var inspireret af universitetets differentiering mellem forelæsninger og regnetimer. Altså 1½ times forelæsning, 1½ times regnetimer afvekslende. Det går nemlig stærkt, og at bruge lidt tid var en vigtig faktor. Mit sats var, at vi på et tidspunkt kunne køre igennem noget af det igen.

Til terminsprøven stod det lysende klart, at klassen havde blatante mangler i store dele af pensum. Snittet blev på under 6 i den gamle skala. Noget måtte gøres, og som den superhelt jeg er (inden i), valgte jeg at gøre det. Og det der skulle gøres var at give eleverne ekstraundervisning. Som en anden Michelle Pfeipfpfer i Dangerous Minds, lod jeg eleverne snuse til frihed og storhed. I form af at komme ind på KU to gange om ugen - tirsdag og fredag fra 16-19.

Tillad mig lige at gentage en af dagene: fredag 16-19. Og 3x kom sgu. Det var megaimponerende, synes jeg. Klassen blev bedre til at regne. Faktisk tror og håber jeg på, at de kommer til at klare sig udemærket til den forestående skriftlige eksamen. Det har krævet en masse ekstraarbejde fra både eleverne og undertegnede, men når folk lægger et stort arbejde, bliver jeg sgu rørt. Hurra for ungdomssvinene.

Det eneste vi frygtede var den mundtlige eksamen. Dels fordi jeg aldrig har ført et hold til eksamen og dels fordi vi simpelthen ikke havde tid til at eleverne kunne øve sig på det. Men nogen eller noget (nej, nogen ;) holdt hånden over os, og heldigvis skal de kun til eksamen i alle mulige andre fag.

Udover at det har været lærerigt, er jeg taknemmelig for, at det lige blev 3x. Det er søde mennesker, og det viste sig, at virkelig mange af dem var i stand til at lægge et stykke reelt arbejde i at lære. Det kan ikke være nogen dårlig ting ude i Den Virkelige Verden (som formentlig ikke findes, men mere om det en anden gang), eller hvis nogen skulle have lyst til at læse videre. Så hurra for jer. Jeg har moret mig. Håber I også har lært noget.

Nu er der kun tomrum tilbage. Jeg vil sidde på KU hver tirsdag 16-19 og fredag 16-19 og stirre tomt ud i luften. Hvad skulle jeg ellers?

Nårh jo, jeg kunne jo eventuelt lave alle de lektier jeg mangler. Og så var der vist det der rollespil, jeg skulle lave. Og... Og. Argh.

Nåh, så du vil tabe dig?

Det har virket for mig, så det kan virke for dig. Sådan gør du:

1. Download dokumentet Bliv Slank
2. I kolonne A indtaster du din nuværende vægt.
   
3. Kolonne B: Hvis du er mand under tredive skal du intet ændre, hvis du er i en anden kategori, skal du ændre formlen. Se på GoMotion, og spørg endelig, hvis du har problemer. Kolonne B viser, hvor meget du forbrænder, hvis du bevæger dig normalt.
   
4. Kolonne B viser hvor meget du maksimalt må indtage hver dag. Vær opmærksom på, at dette tal ændrer sig dagligt. Men kig på det en gang om ugen eller sådan noget. Du skal bare være opmærksom på, at tallet ændrer sig med tiden. Tallet udregnes ud fra de andre data du indtaster. Helt konkret er det det antal kcal du forbrænder minus det antal, du skal tabe dig dagligt.
   
5. I kolonne C skal du indtaste det antal kilogram du vil tabe dig. Dette tal ændrer sig også dagligt, fordi du hver dag taber nogle gram.
   
6. Kolonne E: Her omregnes dit vægttab til kcal. Over din vægttabsperiode skal du være i underskud med dette antal kcal.
   
7. Kolonne F er antallet af slankedage. Vær ikke for ambitiøs. De folk, som har set mig, har været imponeret over, hvor hurtigt det er gået. Jeg startede på 135 kg, og nu er jeg på 84 kg. Det er 51 kg på to år. Det er cirka et halv kilogram per uge. Når det er gået stærkest har jeg tabt 1 kilogram per uge. Jeg tror ikke at meget mere er holdbart, hvis du skal holde stilen.
   
8. Kolonne G er antallet af kcal du skal tabe per dag. Det bliver udregnet som det samlede antal kcal du skal være i underskud med (kolonne E) divideret med antallet af slankedage (Kolonne F). Dette tal ændrer sig ikke under forløbet.
   
9. Kolonne H er hvor mange kilogram du taber dig per dag, hvis du bevæger dig normalt.
   
10. Kolonne I er hvor mange kilogram du ville tabe dig per dag, hvis du udfører 90 minutters jogging/løb om dagen. Her regner jeg med at hvert minuts løb forbrænder 11 kcal.
    
11. Kolonne J er din vægt med tiden, hvis du udfører 90 minutters joggin/løb om dagen.
    
12. I kolonne K kan du indføre din reelle vægt. For mig var det motiverende at lave grafer af, hvordan det gik. Jeg lå gerne mellem kolonne A og kolonne J. Opgaven er hele tiden at ligge under værdien fra kolonne A.
    
13. Kolonnerne L til Q viser dig hvor meget du må spise til hvert måltid. Der er seks måltider, og kalorierne er fordelt efter procentsatserne 25/10/25/10/20/10. Husk at spise morgenmad!
    
14. Kolonne R er en datokolonne og kolonne S er bare hvor mange dage der er gået. Sidste kolonne bruger jeg til at lave grafer med.
    
15. Vej din mad af og regn dit kcal-indtag pr. måltid ud. Sørg for at det passer med hvad der står i excel-arket. Husk at værdierne ændrer sig.
    
16. Hvis du falder i og spiser for meget en dag, er alt ikke tabt. Du kan indhente det i løbet af ugen der kommer, men så skal du også gøre det. Tag konsekvensen, når du fucker op: Dvs. dyrk mere motion og/eller spis mindre resten af ugen.
    

Jeg kan kun understrege, at det er en stor fordel at dyrke motion. Hvis du vil tabe dig hurtigt skal du hellere dyrke meget motion end at sætte dit energiindtag helt ned.

Spis masser af frugt og grønt. Det gør dig klar i hovedet og du får det bedre med dig selv.

Hvis du kan finde en partner, du går i spænd med er det en fordel. Under alle omstændigheder får du brug for dine venners og din families støtte. Men hold fast, selv når den synes væk. Det betaler sig!

Og til sidst: Vær ikke overambitiøs. Hvis du vejer 20-30 kg for meget, har du jo nok opbygget denne overvægt over nogle år. Så giver det ikke mening at tro, at du kan smide den over få måneder og holde det. Det er en livsstilsændring, du skal ud i, og det kræver, at du ændrer vaner. Det tager tid at ændre vaner.

Husk så, at du efter al sandsynlighed ikke er speciel. Det er heldigt, for så virker sund fornuft og energibevarelse også på dig. Det er hvad denne kur går ud på.

Figuren viser mit vægttab fra da jeg vejede 108,6 kg. De røde prikker er målinger. Den grønne linje svarer til tallene fra kolonne A. Den blå linje er lavet ud fra tallene i kolonne J. Den lyserøde linje er den bedste rette linje, der beskriver mit faktiske vægttab. Dag 0 var engang i starten af september sidste år.

Look at me now!

Jeg er blevet en tynd mand nu. Vægten siger nu 84 kilogram, og Overformynderiet har udstedt et heltebevis til mig. Med beviset fulgte en bunke penge, og de er blevet omsat til en hulens bunke tøj i overensstemmelse med bevisets ordlyd. Inden du skal se den nye Jesper Bruun, er her nogle billeder af historisk karakter.

Fra bruunManyFaces

Det første billede er fra maj sidste år. Her vejede jeg omkring 120 kg, og vi var stort set lige begyndet at øve på Kraftwerket med Mit Band. Du får lige et til:

Fra bruunManyFaces

Der havde jeg tabt mig ca. 15 kg fra de 135 kg, jeg begyndte på. Jeg har ikke altid været så stor, men dog altid ret stor. Her er et billede fra en julefrokost på Amager. Jeg er glad, for jeg har lige molestreret den yndige ladyboy til højre for mig:

Fra bruunManyFaces

Det er dog ikke altid man har kunnet se, hvem jeg var. Her er et billede, hvor jeg har meget skæg og er virkelig grim. Det var i 2004, hvor jeg endnu ikke havde nået den store kampvægt.

Fra bruunManyFaces

Her kan man godt se, hvem jeg er. Det er fra Norge, hvor jeg spillede 'lawman'. Det kostume tror jeg aldrig jeg kommer i igen. Det er rigtig godt syet (af Anna Balsgaard), men det er efterhånden lang tid siden jeg på nogen måde kunne fylde det ud.

Fra bruunManyFaces

I 2003 til Knudepunkt i Danmark, var jeg bare fuld og dum. Og tyk.. Også det..

Fra bruunManyFaces

Men jeg fortryder intet, og nu er jeg ung, glad og smuk. Modsat før, hvor jeg var gammel, gnaven og tyk. Og det kan godt lade sig gøre at ældre og yngre på samme tid. Det er et kvantemekanisk fænomen. Don't ask.

Som nævnt i introduktionen havde Overformynderiet udstedt et heltebevis med tilhørende midler til mig. Også en ekvipant/Reichsstylist fulgte med for at sikre garderoben mod mit ellers foretrukne farvevalg: Jordfarver og grå. Reichsstylisten Christina Jorn med følge var på pletten lørdag den 24 marts 2007, og her fik jeg endelig indkøbt en ny basisgarderobe. De næste billeder er af tøjet.

Fra bruunManyFaces

Fra bruunManyFaces

Der mangler stadig to kilgram, inden målet på 82 kg er nået. Men det skræmmer mig ikke - deadline er 17/4 og det går stødt ned ad bakke. Til den tid har jeg smidt i alt 53 kg, hvilket er lidt svært at fatte for mig. Håret har jeg også ladet gro, og inden længe vil jeg lade en sød frisøse gøre underværker med det. Det bliver brandgodt.

Mit Band i Bunkeren

Det er Rasmus på billedet. Rasmus og bunkeren.
For et stykke tid siden, spurgte trommeslageren Rasmus, om vi ikke skulle prøve at indspille noget af det musik, vi spiller. Det var til en normal øver, bortset fra at vi var halvdelen af bandet. Nu er Mit Band ret stort, så halvdelen af bandet betyder fire personer. Vi spiller i en kuppelformet bunker, som vi har lydisoleret med 60x60 cm plader. Den ligner lidt computeren Cerebro fra X-Men filmene. Lyden er blevet fin, og vi satte en mikrofon midt imellem guitarforstærkeren og en af højttalerne.

Det var bare en stille og rolig øver, vi var ikke specielt tændte på at optage, og vi jammede bare løs. Med de forbehold synes jeg egentlig at det blev ok. Men check det selv ud og giv lyd. Konstruktiv kritik modtages med kyshånd.

Musikken ligger her. Det er en fil på ca. 8.3 Mb. Den varer 18 minutters tid, og der er fire numre på, alle fra den stille del af vores repetoire. Vi laver nogle fejl rundt omkring, og det skal man se bort fra. Men for hvad det er, synes jeg det er ok.

Guitar: Rasmus Quistgaard
Piano: Søren Deleuran
Kor: Juliane Mikkelsen
Sang: Jesper Bruun

Vandet på Mars

For nogle dage siden kom der en nyhed, som burde have fået ret meget omtale. Det ser ud til at man har fundet nyligt afgivne spor efter vand på Mars. Det er faktisk ret fedt. Det betyder nemlig, at der nu er en større sandsynlighed for at finde liv på Mars. Derudover vil det være muligt at bosætte sig på Mars. Det ville det ikke have været ellers.

Tidligere resultater - blandt andet fra Marsroverne Spririt og Opportunity har ikke harmoneret med at vand har eksisteret på overfladen lang tid nok til at liv har kunnet slå rod. Det har været det troen på liv/spor efter liv på Mars har været bundet op på.


Tryk og vand
Man har selvfølgelig ikke fundet en vandpyt eller noget tilsvarende, for vand kan nemlig kun eksistere i længere tid, hvis der er tryk nok og selvfølgelig den rigtige temperatur.

Her på jorden er trykket således, at vand koger ved 100 grader Celsius, 373 Kelvin. Rejser du op på toppen af et meget højt bjerg, vil trykket mindskes - vi siger, at atmosfære bliver tyndere. Det gør at vandet koger ved en lavere temperatur, og det temperaturvindue, hvor vand eksisterer bliver mindre.

Figur fra Encarta
På Mars er trykket ved overfladen meget mindre end her på Jorden. Atmosfæren er simpelt hen tyndere, selvom den engang har været sammenlignelig med Jordens. Grunden til den tynde atmosfære tilskrives at Mars ikke har et magnetfelt. Den ultraviolette stråling fra Solen kan ionisere atmosfærens partikler, så de får en elektrisk ladning. Solvinden består af ladede partikler, som bevæger sig, og det giver et magnetfelt, som kan samle de nu ladede marspartikler op og føre dem væk fra planeten. Jorden har et globalt magnetfelt, som ligner en stangmagnets felt, og det beskytter vores atmosfære mod solvinden. Det manglende magnetfelt på mars betyder at atmosfæren er blevet eroderet væk. Så trykket er meget lavt. Det betyder, at vand ikke kan eksistere på Mars. Vanddamp eller vandis er de to eneste muligheder.

Trykket på Marsoverfladen er ifølge Wikipedia et sted mellem 0,006 og o,009 atmosfære, hvilket ifølge figuren til venstre faktisk giver et lillebitte vindue, hvor vand kan eksistere. Her er nogle grafer, der viser hvordan trykket varierer.

Fra Jorden ved vi, at tryk og temperatur stiger jo længere vi bevæger os ind mod kernen, og sådan er det også på Mars. Hvis der eksisterer flydende vand på Mars, vil det derfor være under overfladen. Men præcis hvordan det skulle foregå, at der er flydende vand på Mars, og hvordan det flyder ud til overfladen, vides ikke endnu.

Hvad har man egentlig fundet
Billedet herunder er fra Nasas hjemmeside
Billedet til venstre er et blandt mange, som man kan kigger på på Nasas hjemmeside. De er taget af Mars Global Surveyor. De har tilmed lavet et kommenteret slideshow, som er værd at stifte bekendtskab med. Du kan klikke på billedet her til venstre og få det i fuld størrelse. Det giver et godt indtryk af kvaliteten af de billeder, man tager.

Det du skal bemærke er, at billederne er af det samme område med 7 års mellemrum. Man har tidligere ment, at der ikke skete ret meget på Mars rent geologisk, men her kan vi se, at der faktisk sker noget. Det man ved sker, er støvstorme og der er også et vejrsystem baseret på CO2. Grunden til at NASA ikke tror, at disse nye opdagelser har noget med de ting at gøre er netop fordi deres forskere har kigget meget grundigt på billederne.

Det du kan se på billedet er formentlig materiale, som er transporteret af vand ned ad bakke. Aflejringer, med andre ord, og de er hundreder af meter lange. Der er forgreninger, som ligner fingre og det ser ud til, at vandet er løbet let udenom små forhindringer.
Et andet tegn på at det rent faktisk er efterladenskaber fra vand og ikke støv er, at aflejringerne er lyse. Hvis det var støv, ville de være mørke, for Marsrovernes spor er mørke, og de kommer netop af at hjulene hvirvler støvet op, når roverne kører. Omvendt ville vi forvente lyse aflejringer, enten fordi der er salt i vandet, som koncentreres af vandet og aflejres, eller fordi der kommer frost på overfladen og vandet omdannes til is.

Det lave tryk har gjort, at vandet hurtigt er blevet omdannet til damp og is.

Tidligere opdagelser
Danmark har en Marsgruppe, ledet af Morten Bo Madsen. De har nogle eksperimenter på de berømte Marsrovere. Ved hjælp af blandt andet Mössbauerspektroskopi* har de konstateret, at der ikke var ret meget vand indblandet i dannelsen af støvet på Mars.

Andre forskere har brugt rovernes andre redskaber til at danne sig et overblik over mineralogien på de sten, der har krydset robotternes vej. Alle kunne kun komme frem til, at der ikke havde været så meget vand på Mars og også kun meget lidt i flydende form. Dog åbnede en enkelt gruppe en dør, ved det at de så meget svovlholdigt materiale (for eksempel nogle salte) i jordbundsmaterialet. De mente, at der skulle en del mere vand til at opløse og rykke rundt på svovl i de koncentrationer de målte her, end de ellers kunne måle. Det overordnede billede viste dog ikke noget om de havområder og søer, som næsten alle Marsforskere tror har været på Mars.

Satelitter har siden halvfjerserne optaget spor efter rindende vand på Mars, og disse spor varierer i alder. Nogle er næsten fire milliarder år gamle, mens andre er måske kun tusinder af år gamle. Og de sidste nye er altså kun syv år gamle.


Hvad nu?
Her på Jorden ved vi, at så længe der er vand, er der liv. På Mars ved vi til gengæld, at der ikke kan eksistere liv på overfladen. Mars har intet UV-filter (ozonlag), så Solens dræbende UV-stråler har frit spil. Marsoverfladen er derfor steril. Men ingen Marsmissioner har endnu gravet dybere end 30 centimeter ned, og de nye billeder ser ud til at vise, at under overfladen på Mars er der flydende vand. Derfor er det blevet mere sandsynligt at finde mikroorganismer på Mars, under overfladen. En af ESAs fremtidige missioner, ExoMars, går ud på at lande på Mars og bore ned i overfladen - netop i søgen efter mikrober.

Hvis der er tilgængeligt vand, vil det være muligt at bosætte sig på Mars. Mennesket har brug for vand for at overleve, og det er ikke praktisk muligt at tage alt det vand med, som vi har brug for. Simpelthen fordi det vil være for brændstofbeskosteligt. NASA har offentligjort planer for, hvordan de har tænkt sig at lave en base på Månen og derfra tage til Mars. Månen har den fordel, at den på grund af den lave tyngdekraft (ca. 1/6 af Jordens) er nemmere at rejse væk fra end Jorden er. Her fra Jorden skal man rejse med 11.2 km/s. Men det må kræve, at man også finder vand som man kan udvinde på Månen. Det vil i hvert fald gøre det hele meget lettere.


*Mössbauerspektroskopi går i korte træk ud på, at skyde gammafotoner med forskellige energier ind i atomkerner. Atomkernerne skal være fanget i et fast materiale, for eksempel et mineral, for ellers bliver de skubbet af fotonerne. Hvis vi kan give fotonerne den helt rigtige energi bliver de absorberet på grund af forskellige atomare effekter. Stiller man en detektor på den anden side af de atomer man beskyder, vil der komme færre gammafotoner igennem, hvis man rammer den rigtige energi. De er jo netop blevet opslugt. Det er en meget specialiseret teknik, som kun virker for få isotoper af atomer. Men heldigvis er den ganske god til de mineraler vi finder på Mars. Metoden giver nogle ret præcise oplysninger om tætheden af elektroner omkring atomkernene, magnetiske og elektriske felter. Disse oplysninger kan igen bruges til at identificere forskellige mineraler.

Hold op med at tro på nisser

Du skal ikke tro på ham. Selvom der er et skelet!

Det er 1. december. Kravlenisser, adventskalendere og andet julegøgl har i månedsvis prydet butikker og alle større gader i diverse byer. Det er kristnes tid til at vise deres religiøsitet. Det er på sin plads at spørge, hvad fanden det egentlig er der foregår.

Der er mange måder at være religiøs på, og der er ingen af dem der virker. Astrologi, islam, kristendom og clairvoyance (jeg kunne blive ved) - det hele er lige tåbeligt, og vi kan med ganske veldokumenterede resultater vise, at de allertåbeligste ting som overtroen påstår er faktuelt forkerte. Når jeg siger, at noget er faktuelt forkert betyder det, at sandsynligheden for at det er rigtigt, er forsvindende lille.



Folk, der mener at Jorden er 6000 år gammel vil jeg med glæde spilde mit krudt på, skulle jeg blive opsøgt. Ingen i min omgangskreds har dog nogensinde påstået noget så tåbeligt, og jeg gider ikke ligefrem gå på gaden som en anden facer. Men hvad med de folk som mener, at der er mere mellem himmel og jord? At der er noget om det der astrologi og clairvoyance, fordi de har haft en personlig oplevelse med det? Skal de ikke have lov til at have deres tro i fred? Hvad med dem der tolker Biblen en anelse mere abstrakt, men da i hvert fald mener at der er en Skaber af Universet?

Ingen skal have fred. Efter så lang tids evolution, burde vi være kommet meget længere end vi rent faktisk er kommet. Hvor er for eksempel min flyvende bil? Og hvorfor er der stadig håndværkere? Jeg vælger at give religiøse i alle afskygninger skylden. Tro bremser fremskridt. Hvorfor lede efter et svar, når svaret bare er: Gud har skabt det. Det er nissernes skyld. Min usynlige ven siger det selv.

Ham her ser man alt for sjældent!

Den naturvidenskab jeg har studeret er en naturvidenskab, som ud fra simple principper forsøger at forstå en kompliceret verden. Men bare fordi principperne som udgangspunkt virker simple, er det ikke ensbetydende med at forklaringerne er det. Spørger man Holger Bech Nielsen kan det sagtens være, at de underliggende principper er virkelig komplicerede. Universet er fantastisk kompliceret, og der er en masse ting, naturvidenkaben endnu ikke har styr på. Men sjovt nok finder vi ud af mere og mere. Det har vi gjort lige siden naturvidenskaben blev opfundet. Hvorfor ikke tro på det?

En af de folk, som har inspireret mig til dette rant er Richard Dawkins, og man kan ved at læse hans tekster få en masse argumentation for - for eksempel - at der ikke er en gud.

Grunden til at jeg begyndte at læse astrofysik på KU var den nu afdøde Jens Martin Knudsen. Han var inspirerende både på TV og de få gange jeg oplevede ham som forelæser. Hans mantra var - som mange andre fysikere - at videnskab og religion ikke hører sammen. Videnskaben kan forklare hvordan ting virker, men den kan ikke forklare dig, hvorfor vi er her. Spørgsmål om hvorfor blev derfor henvist til andre steder. Grundlæggende er jeg enig med Knudsen, eller det har jeg været i lang tid. Men Dawkins har sgu en god pointe: Hvis der er en gud, som har skabt det hele, hvor kom han så fra? Spørgsmålet er jo banalt, men det er jo faktisk kernen i hele problemet. At påstå, at der er en gud, rykker kun dine forklaringsvanskeligheder.

Jeg kan slet ikke se nogen grund til at tro på nisser. Det er da om noget utaknemmeligt overfor den tradition, der har tilvejebragt alle de dejlige dagligdagsting omkring dig, som gør din hverdag nemmere. Hvad er det for en hån overfor naturen at påstå, at der absolut skal være en eller anden menneskelignende ånd med i spillet, hver gang der foregår noget, vi ikke lige forstår? Naturen er i sig selv helt fantastisk. Både den biologiske og den fysiske natur kan give anledning til fænomener, som er ubegribeligt smukke og mystificerende. Men vi kommer ikke til at fatte bjælde af den, hvis vi tillader os selv at sige: Det er sådan, fordi Gud/rummændene/ånderne har gjort det, og hans/deres veje er uransagelige.
I det offentlige rum fylder nissetro i forskellige afskygning mere og mere. Det er ikke længere en privatsag, hvad man tror. Hvis man føler at nogen har drillet ens personlige usynlige ven, kan man klage sin nød i offentligheden, og offentligheden vil svare: Ja, det er også for dårligt. Dumme dig, rationelle mand, som gjorde opmærksom på, at usynlige venner normalt tilskrives en psykisk sygdom.

Hvis du absolut skal tro på nisser og rummænd, så må du finde dig i at blive gjort nar af. For det skal rationelle og intelligente mennesker helst ikke give sig i kast med. Og det er på trods af, at vi nogle gange kommer ud for ting, som vi ikke lige kan forklare. Bare husk: Hvis vi ikke kan måle det, så kan vi ikke påstå, at det er der. Hvis du oplever noget som virker meget mystisk og forstyrrende, så vær blot rolig. Enten spiller din komplicerede hjerne dig et puds, eller også er der en logisk fysisk forklaring på det.


Denne nisse tror jeg på!

Sandsynligheden for at det er nisser, er forsvindende lille. Men folk vil gerne have et eller andet at tro på, og der kan man sige, at naturvidenskaben er en lille tæve. For den korrigerer hele tiden sig selv, så det der blev opfattet som rigtigt for 50 år siden er ikke nødvendigvis rigtigt i dag. Derfor er det ikke nødvendigvis de konkrete resultater som naturvidenskaben giver, du skal tro på. Du skal tro på den naturvidenskabelige metode: For det første skal du have en sund kritisk sans kombineret med åbenhed overfor nye ideer. For det andet skal alle dine påstande kunne testes. Vi skal kunne måle på de ting vi påstår er sande, for det er naturens eneste måde at give os facit på.

Herunder: Jesus er ude og sælge varen
Desværre har naturvidenskaben ikke fungeret som en PR-maskine som f. eks. alle religioner har. Det skal der laves om på, hvis ikke mennesket skal degenerere. Vi mangler ækvivalenter til kirker, præster og ritualer. Eller rettere, vi mangler ækvivalenter til kirker, præster og ritualer for normale mennesker, for er man først blevet indlemmet i fysikernes verden, så findes der både kirker (auditorier), præster (professorer) og ritualer (laboratoriepraksis, teoretisk praksis og alt socialt). Så det mangler, og det skal komme. Videnskaben er faktisk ved at finde ud af, at den skal lave PR for sig selv. Hurra for det.

I denne julemåned, mellem julefrokoster og -indkøb, mens juleprædiken står på og mens du danser lystigt rundt om juletræet, husk blot på: Universet er gigantisk og vi er ingenting. Vi er ikke specielle for Universet, måske er det normalt med liv, måske er vi bare en lille kortvarig fluktuation. Hvor kortvarig, kan vi selv være med til bestemme ved at bevare betingelser her på Jorden, der gør det muligt for os at eksistere. Det gør vi ikke ved at tro på nisser og rummænd, men ved at tage stilling til verdens og vore egne problemer med en sund kritisk sans og rationel tankegang.

God jul.

Et par modeller for vægttab

Endnu et indlæg om det at tabe sig. Der vil snart komme noget andet på bloggen, men dette er nemt at skrive om. Jeg bør advare dig, kære læser. Der indgår formler og matematik.
Da jeg begyndte at tabe mig stod valget med to modeller. I model nummer 1, skal jeg indtage en mængde kcal passende sig for en fyr der vejede det jeg gerne ville veje. Så hvis jeg gerne ville veje 90 kg skulle jeg bare gå ind på Go Motion og regne det ud. Det bliver for en mand i min alder 2673,2 kcal/dag.

Jeg valgte model nummer 2, som jeg har skrevet om tidligere. Kort fortalt bestemmer jeg mig for, hvor meget jeg vil tabe mig, regner tallet om til den mængde kcal jeg skal være i underskud med over den valgte periode, vælger den periodelængde, som jeg vil tabe mig over, og dividerer de to tal med hinanden. Så ved jeg, hvor mange kcal jeg skal være i underskud med pr. dag.

Her vil jeg vise, at model nummer 2 leder til det ønskede vægttab, mens model nummer 1 ikke gør. Der kan sikkert siges en masse andet om de to modeller, og jeg tror i det hele taget at model nummer 2 er bedst, men lad os komme i gang med den matematiske modellering.

Vægtudvikling med metode nummer 1
Præmissen er altså, at jeg indtager det antal kcal/dag, E_f=19.68*m_f+902 kcal, som en person med min ønskede vægt skal indtage for at holde netop den vægt. Da jeg vejer et antal kg - vi kalder dette antal for m - vil jeg hver dag forbrænde E=19.68*m+902 kcal ifølge WHO. Mit daglige energiunderskud er da E_f - E. Det fedt jeg har på kroppen vejer nogle kg. Disse kan omsættes til energi, så det energiunderskud jeg opnår udmønter sig til syvende og sidst i, at jeg taber nogle kg, svarende til et vist antal kcal. Dette energiunderskud kalder jeg dE.

Jeg har brugt den notation, man normalt bruger, når man skal løse differentialligninger, så det lille d foran E'et ovenfor betyder at det er en rimelig lille ændring per dag vi snakker om. Faktisk behøver enheden ikke at være dage - det kan sagtens bare være sekunder, millisekunder eller nanosekunder. Når man skriver alt dette op som en matematisk ligning ser det således ud:

Vi kan kalde den energiligningen. Det lille dt fortæller os, at vi snakker ændringen i opsparet energi i form af fedt pr. tidsenhed. Men hvad sker der lige med minustegnene på højresiden? Hvis du kigger ovenfor kan du se, at de to E'er på højresiden har byttet plads. Det kan man gøre, hvis man rykker et minustegn uden for parentesen. Hvis du ganger minustegnet ind og bytter om på de to igen, får du samme udtryk som i paragraffen ovenover.

Venstre side i energiligningen
Det E der står på venstresiden kan vi udtrykke på en anden måde. Vi ved nemlig at 1 g fedt svarer til energien 7,4 kcal. Så må 1 kg, 1000 g, svare til 7400 kcal. Sagt på formelprog: E = k*m, hvor k er en konstant med værdien 7400 kcal/kg. Når man i matematik beskæftiger sig med differentialregning, bruger man ofte differentialet af en funktion. Differentialet fortæller os hvad der sker med en funktions enkelte bestanddele, når funktionen ændres en lille bitte smule. Et differentiale er altså et mål for meget små ændringer. Tager vi nu differentialet af vores E - det symboliserer vi ved at skrive det der d foran - så ved vi, at det der ændrer sig er vægten, m. k var jo en konstant, og derfor kan det ikke ændres. Så dE = k*dm.

Højresiden i energiligningen
På højresiden kan vi bruge WHOs formler:

E - E_f = 19.68*m + 902 -(19.68*m_f + 902) kcal

E - E_f = 19.68*m - 19.68*m_f kcal =19.68*(m - m_f) kcal

Tallet 19.68 kcal/kg er kun for mænd i alderen 31-60 år, og der gælder andre regler for andre aldersklasser. Så jeg vil i det følgende bare kalde dette tal for c, for så kan vi ændre på det, hvis vi får lyst. Det vil sige, at vores ligning nu hedder:

Eller for nu at bruge omskrivningen dE=k*dm:

Her har jeg divideret med k på begge sider af lighedstegnet. Det må man gerne! Hvis ellers k ikke har værdien 0. Den ligning vi er kommet frem til, er en differentialligning. Den kan man løse, hvis man ellers kan matematik. Her følger udregningerne for de interesserede. Hvis du ikke er interesseret, skal du bare scrolle ned til jeg siger STOP.

Først kan man konstatere, at

Det er fordi m_f er en konstant og der er et minus foran m. Så differentialligningen kunne omskrives til:

Nu kan jeg dividere med (m_f - m) på begge sider. Samtidig kan jeg gange med -1 på begge sider. Så får jeg

Det der ln står for den naturlige logaritme. Differentierer man den ovenstående logaritmefunktion får man faktisk venstresiden fra før divideret med (m_f - m). Differentialligningen er nem at løse, det bliver bare:

Her kommer K'et ind som en integrationskonstant. Det er fordi, når vi differentierer med hensyn til t, så forsvinder K'et alligevel. Så det er den mest generelle løsning.

Den naturlige logaritme har en invers som hedder eksponentialfunktionen. Begge ting og deres indbyrdes relationer kan du læse om i matematikbøger fra gymnasiet. Tager vi eksponentialfunktionen på begge sider får vi:

Her er K'et fanget i konstanten C. Vi har endnu ikke bestemt disse konstanter, men det kommer. I hvert fald for C's vedkommende. Bytter vi lidt rundt får vi:

Nu vil vi gerne bestemme C. Sætter vi t=0 giver eksponentialfunktion 1. Men hvorfor skulle vi dog finde på at sætte t=0? Jo, jeg skal jo begynde min slankning på et eller andet tidspunkt, og den dag jeg begynder, er dag 0. Men hvis eksponentitalfunktionen giver 1, så står der jo, at

Her er m_f min ønskede vægt og m_s = m(0) min startvægt. Men hov, mit ønskede vægttab er jo

Så er C altså minus det ønskede vægttab:

STOP!

Ligningen for mit er vægttab ud fra model 1 er altså

Jeg ønsker en vægt på m_f = 90 kg. Jeg begyndte på 135 kg. Det giver et ønsket vægttab på 45 kg. Tallet c/k fås ved at dividere c=19.68kcal/kg/dag med tallet k=7400 kcal/kg. På figuren til sidst kan du se en graf, der viser hvordan mit vægttab ifølge denne model skrider frem.

Læg mærke til, at grafen starter meget stærkt, men så flader den ud. Det er kendetegnende for netop eksponentielle funktioner, og faktisk når jeg aldrig min ønskede vægt. Det kan du se ved at kigge på formlen ovenfor. Der står jo, at min vægt altid vil være min ønskede vægt m_f plus et tal der er større end 0. Det kan da godt være, at dette tal bliver meget lille, men det vil altid være større end 0. Så min vægt vil altid være større end min ønskevægt med denne metode. Øv, altså.

Vægttab med metode nummer 2
Heldigvis er metode nummer 2 meget nemmere at regne på. Her regner jeg nemlig med et fast vægttab på k kg/dag. Hvis jeg for eksempel vil tabe mig 20 kg på 200 dage er k = 0,1 kg/dag. Jeg får altså en noget simplere differentialligning, som hedder:

Løsningen er en lineær funktion:

Jeg har plottet de to modeller herunder. Jeg har valgt at begynde med en vægt på 135 kg og at tabe mig 0,07 kg/dag med model 2. I model 1 spiser jeg som en der vejer 90 kg gennem hele forløbet. Du kan se, at jeg med metode 2 når mit mål efter 644 dage, mens jeg med metode 1 aldrig når det. Faktisk er jeg med metode 1 ca. 8 kg bagefter, når jeg med metode 2 når målet.

Med metode 2 kommer jeg i en periode til at spise mindre end jeg skal spise, når jeg når 90 kg. Men det hele sker gradvist, og det tror jeg er en fordel fremfor metode 1, hvor jeg med det samme nedsætter mit forbrug drastisk.

Sejren over BMI!

Jeg, kære du, som læser dette indlæg, er ikke længere i Body Mass Index (BMI) kategorien fed. Det betyder, at mit BMI er under 30. Det er lidt forskelligt, hvordan BMI intervaller kategoriseres, men her fortæller Arne Astrup og Carl Brandt lidt om BMI. Under alle omstændigheder vil man finde, at et BMI på mere end 30 er usundt, og som regel kategoriseres man som fed, hvis man har det.

Body Mass Index er ikke altid en god indikator, men det er den man bruger i det danske sundhedssystem, og for en stor andel af befolkningen virker det fint. Jeg har ikke testet, hvor godt BMI virker som beskrivelse af mig. Generelt virker BMI dårligt for bodybuildere og formentlig i det hele taget for meget veltrænede sportsfolk, og selvom jeg ikke er nogen af delene, træner jeg alligevel væsentlig mere end gennemsnittet.

Jeg begyndte forrige år i juni med en vægt på ca. 135 kg. Da jeg er 1,82 m høj var mit BMI = 135 kg/(1,82 m)^2=40,76, hvilket bestemt ikke var godt. Jeg begyndte dette efterår med en vægt på ca. 108 kg svarende til et BMI på 32,6, hvilket var et fremskridt, men stadig ikke godt nok. Nu er jeg på 99,2 kg, så mit BMI er nu 29,95, og hurra for det. Men målet er stadig 90 kg, så der er et stykke vej endnu.

Det hele handler jo om, hvor stor en fedtprocent man har, og det er den jeg ikke har fået målt på mig selv. Det skulle dog ikke kræve meget mere end et badekar, en vægt og lidt research. For man består jo af kød, fedt, ben, hud og resten. Hvor meget resten vejer er et godt spørgsmål, men mon ikke det er nogenlunde konstant fra menneske til menneske? Jeg mener, det kan jo godt være, at der er fedt om hjertet og sådan noget, men det skal jo alligevel tælle i fedtprocenten. En hurtig search på Google har vist, at det ser ud til at normale indre organer(lever, nyrer, fordøjelsessystemet?) og hjerne ikke varierer voldsomt fra person til person. Huden vejer udgør ca. 12-15% af kropsmassen massen og skelettets masse er også nogenlunde proportionalt med kropsmassen. Dog lyder det rimeligt, at skelettets masse kan variere med kroppens masse.

Når jeg har alt andet end kød og fedt på plads vejer jeg mig, lægger mig i et badekar fyldt til randen med vand. Dernæst sørger jeg for at komme helt under vandet, og der vil blive spildt et volumen vand udover kanten. Dette volumen vand er min volumen. Nu kan jeg finde min densitet, og når jeg har korrigeret for massen af ben, hud og resten (her har jeg også brug for at kende ben, hud og restens volumen, men det kan jeg finde ved at kende disses massefylde), reducerer problemet til to ligninger med to ubekendte. Mere om det en anden gang.

Der findes selvfølgelig videnskabelige tests som kan gøre det meget mere præcist, end man kan uden, men jeg synes at det er betryggende at man faktisk med rimeligt simple midler kan vurdere sin fedtprocent. Den bør i øvrigt være 10-18% for mænd. Noget andet for kvinder.

Kulturnatten 2006

Lige nu sidder jeg og forbereder mig til Kulturnatten i morgen. Kulturnat er måske så meget sagt, da det er et arrangement der varer fra 18-24.

Men det er på Østervoldgade 3, i en bygning der ligger lige ud til Botanisk Have. Her lå engang Astronomisk Observation, nu bruges bygningerne til administration. Jeg skal fortælle om Elis og Bengt Strömgren, to fremtrædende danske astronomer. Elis var på tale til Nobels Fredspris og Bengt modtog indtil flere priser for sit astronomiske arbejde. Begge var dog ikke direkte fjendtlige overfor tysken under 2. verdenskrig, og måske er det derfor at få mennesker kender dem. Deres forskning har dog haft voldsom stor betydning for udviklingen af astronomi og astrofysik. Det er f. eks. pga. Bengt Strömgren, at vi i dag ved noget som helst om hvad stjerner er lavet af.

En masse astronomiske begreber vil blive forklaret ved nemme og overskuelige forsøg. Så kom frisk og få også et kig på et dejligt gammelt teleskop i kuplen på bygningen.