Farvel, Planet-arium

Sidste onsdag var jeg kaldt til møde hos Tycho Brahe Planetariums ledelse. Dette er noget, for ledelsen på Planetariet er ikke meget for at snakke med den del af deres medarbejdere som ikke direkte har noget at gøre med at tjene penge via Imax eventyret. Helst skal det være noget med 3d-effekter. Gruppen der tager sig af dette er i det store hele sammenfaldende med ledelsen.

Men jeg tænkte: Juhu! Endelig vil vores ledelse snakke med en repræsentant for rundviserne. Rundvisning var på daværende tidspunkt mit gebet. Det går ud på at vise folk rundt i Planetariets udstilling - en udstilling som er røvsyg. Udfordringen er at fortælle om astronomi, således at det - på trods af udstillingen - er spændende. Denne del af mit job gik ganske glimrende.

Den anden del af jobbet gik, som du nu vil lægge mærke til, ret skidt. Det er nemlig sådan, modsat hvad idiotiske idealister som jeg mener er rigtigt, at hvis man skal overleve i en virksomhed som Planetariet, skal man se igennem fingre med, at ledelsen er uduelig og inkompetent.

Det viste sig nemlig, at ledelsen ikke til mødet den onsdag havde tænkt sig at lytte til noget som helst. Deres nedrige plan var at indkalde mig til et møde og spilde min tid med at fyre mig. Grunden til dette nedrige komplot var enkel: Jeg havde tilladt mig at kritisere ledelsen i en mail rettet mod min umiddelbart foresatte og personalechefen.

Jeg mener at alle bør overholde deres aftaler. Så personalechefen burde også komme til personalemøderne, når nu han havde aftalt det. Derudover er det vel god ledelse at få de ansatte tilat føle, at de er en del af arbejdspladsen. De to ting formåede vores personalechef, som i øvrigt også er vicedirektør eller sådan noget, ikke at gøre. Jeg påpejede disse fejl i en mail, og fik som svar en mail i stil med: Kommer du ikke lige ind forbi en af dagene og snakker. Kan du onsdag formiddag?

I min iver efter at komme igennem med nogle meninger og forslag, lavede jeg tid til dette møde. Da jeg ankom til mødet, havde jeg ingen dagsorden fået. Så jeg havde lavet min egen i form af nogle frustrationer jeg ville gøre opmærksom på, nogle forslag til umiddelbare og til langsigtede forbedringer. Ordene der faldt, da jeg nævnte dette: Vi har vores egen dagsorden!

Det må man sige, at de havde. Fyresedlen var skrevet ud, og befippet og arrig som jeg var skrev jeg under og smed mit eksemplar ad helvede til. Dette var mit første møde med personalechefen på Planetariet.

Efterfølgende har jeg set, at Planetariet leder efter guider på astronomistudiet. Her vil jeg gerne gøre opmærksom på, at Tycho Brahe Planetarium er en dårlig arbejdsplads, hvor det ikke er tilladt at sige sin mening. Hvor man skal gætte sig frem til, hvad man må og hvad man ikke må. Hvor vigtige beslutninger ser ud til at blive taget på et tilfældigt grundlag.

Planetariet burde stå som et lysende eksempel på formidling af astronomi. Dette er i mine øjne ikke tilfældet. Dårlige Imax, som man håber kan tjene penge er i front. Udstillingen betragtes af ledelsen som en ventesal, og der er kun en medarbejder, der reelt beskæfter sig med formidling. Det er inhouse astronomen, og han er sgu god. Hvis han forlader stedet, er der ikke mere astronomi tilbage.