Alle skal have en blog. De er så hotte lige nu. Derfor skriver jeg også på det indiske net. Herunder er tekster, som jeg i dette nu synes er relevante for et eller andet.

Monday, January 14, 2008

Matematiklærerhumor 101

Hjælp! Gymnasieverden er ved at trække mig ned i sølet! Længe har jeg grinet af tidligere matematiklæreres forsøg på at snyde matematikken ind i eleverne (inkl. mig) ved hjælp af humor. Indtil den dag, hvor jeg selv stod i situationen og skulle forsøge at tanke elevernes tomme hjerner op. Så kunne det nok være, at piben fik en anden lyd.

Matematiklærerhumor er nok en afart af farhumor. Farhumor er kendetegnet ved at
  1. far prøver at være sjov.
  2. mor ruller med øjnene og tænker på den anden mand, hun kunne have fået istedet for far.
  3. børnene krummer tæer på forsædet.
Et eksempel på farhumor er, når nogen spørger: "Hvad er der?" og far med det samme siger: "Det er sådan nogen små, grønne nogen, der triller på bordet..". Eller noget i den generelle retning. Det er små ordspil, der "passer" til situationen.

Matematiklærerhumoren er forskellig fra farhumor ved dens tekniske natur. Det er igen ordspil og sjove kommentarer, men de giver kun mening, hvis man har et begreb om, hvad ordene betyder. Ofte ledsages matematiklærervitsen med en form for gestikuleren.

Klassiske eksempler på matematiklærerhumoren er:
Gestik: læreren simulerer at ride på en hest. Tale: I skal finde [gestik] hypotenusen.
Pointe: HYP associeres gerne med heste. Ha-ha.

Gestik: højre hånds fingre bringes til at røre højre skulder. Tale: I skal finde [gestik] den hosliggende vinkel. Pointe: Åh gud.

Gestik: der peges ivrigt ned mod de bageste række. Tale: Så er det [gestik] rødderne vi skal finde! Pointe: En rod er dels en bad boy, der helst vil sidde nede bagved, fordi det er sejt, og dels de x for hvilke en funktion f(x) er lig med nul.

Der er formentlig talrige andre eksempler. For alles skyld, ikke mindst min eget helbreds, vil jeg ikke komme med flere klassikere, endsige opstøve flere.

Denne post er til fordi jeg selv - i dag - ubevidst begav mig ud i matematiklærerhumoren. Jeg skulle forklare betydningen af uendeligt for mine elever. Altså, når man for eksempel skriver 1/3 som decimaltal og får 0.3333333... (uendeligt mange tretaller). Jeg sagde: "... og så får I altså en masse tretaller. 33333.. 333 .. 3 .. 333 .. .3... . Indtil I ikke kan se skoven for bare tre'er."

Trut-trut-trut-truttrut-truuUUUuut.

Tuesday, October 23, 2007

Argh, hvad fanden er nu det?

Et lille intermezzo, inden jeg fortsætter The Berlin Diaries.

I starten prøvede jeg at at ignorere beskederne i min indboks. FaceBook, siger du? Arj, ikke endnu een af de der networking værktøjer. Jeg er på linkedIn, er det ikke godt nok?

Men det var det ikke! Stille og roligt voksede mængden af invitationer fra folk. Det var mine venner - de fleste af dem - men nu ville de altså gerne have det på skrift. Eller på internettet. Jeg ved ikke om det er fordi folk er bange for at spørge mig i virkeligheden, eller hvad fa'en det er.

Nu er jeg så på FaceBook, hvor man kan skrive på hinandens væg & invitere til quizzer og spil af forskellig art. Man kan sammenligne sig med hinanden og andre på forskellig vis, og hurra for det. Hvorfor det ikke er nok med LinkedIn, instant messengers, e-mail og blogs ved jeg ikke rigtigt, men jeg har da fået kontakt til et par venner, jeg ikke har set i et stykke tid.

Nåh, ja, og på min profil blev jeg bedt om at vælge, om jeg var i et forhold og i så fald hvilket. Så jeg skrev, at jeg var i et forhold med min kæreste (farmaceuten fra The Berlin Diaries), og jeg angav hendes navn. Her viser det sig, at FaceBook også har en psykologisk funktion.
En slags realitycheck, om man vil.

Efter at have tastet kærestens navn ind, skrev FaceBook til mig, at der nu ville blive sendt en besked til farmaceuten, så hun kunne bekræfte, om det nu var rigtigt. For man skal jo ikke gå her og være delusional. Tænk hvis hun ikke var enig, og jeg bare gik i min egen verden? FaceBook skal nok minde mig om, hvad der er rigtigt.

Anyways, hun har ikke svaret endnu, så det kan jo være, at vi ikke længere er kærester. I så fald ville det være en ny og spændende måde at dumpe på. Arj, havde vi en aftale? Jamen har du ikke set på din profil, at vi ikke er kærester længere? Det ændrede jeg altså i går.

Det giver jo også helt nye muligheder for at lave kærestebreve og den slags. I stedet for det klassiske sæt kryds i ja/nej/måske, kan man jo bare sende en invitation. Så spørger robotten: Er du kæreste med *navn*? Sæt kryds i ja/nej/måske!

Jeg undrer mig også over, hvad der ville være sket, hvis der er et mismatch mellem seksualiteten på to folk, der er in relationship, engaged eller married. Altså hvis jeg var til mænd, og farmaceuten også var det. Ville robotten så sige: Invalid request! You're gay. Your 'spouse' is no man. Does not compute. Change sexual preferences!


Hvad ved jeg?

Tuesday, October 16, 2007

The Berlin Diaries II

Det jeg tænker mest på lige nu er størrelsen på brusehovedet i badegemakkerne. Såfremt rejsens kvindelige islæt forhandler sig frem til en gunstig pris på et af de indfødtes fotografiapparater, vil dokumentation følge snarligt. Diameteren på hovedet er velsagtens 15-20 centimeter, selvom der i lejren er uenighed om målene.

Brusehovedet har indtil flere indstillinger - det være sig champagne, regn, jet og døls. Champagneindstillingen er skuffende - der kommer ikke ædle dråber ud. Regnindstillingen er mest beskrivende, og døls er der egentlig ikke nogen indstilling der hedder. Men det er, hvad brusehovedet gør, når det er på den indstilling.

Gårsdagen bød på en lang vandring, indkøb af proviant (vigtigst: nødder, chokolade og dadler) og fantastisk tapas/vin/mojitos. Nåh, jo - farmaceuten, også kendt som det kvindelige islæt, har undersøgt samtlige, og jeg mener SAMTLIGE, apoteker. SAMTLIGE!!!! De er meget forskelligartede, og vi venter spændt på en afhandling om netop disse farmaceuternes bastioner. Nogle steder er de venlige, andre steder begynder de at tromme med fingrene, hvis man ikke enten forlader præmisserne eller køber noget. Bitte.

Vi kan dog anbefale den spanske oase Bellas Artes, som netop bistod os med tapas for to (der var vel til fire), en dejlig Torres vin og to ganske habile mojitos.

I går Bellas Artes. I dag italiensk spisested.

Monday, October 15, 2007

The Berlin Diaries

Mod alle odds er vi ankommet til Berlin. Koordinaterne fremgår herunder. Turen bød på strabadser i form af manglende papirer og generel træthed. De manglende papirer blev løst ved insmigren sig hos bureaukraterne i hjemlandet. I hvert fald midlertidigt. Hjemrejsen er endnu indhyldet i uvishedens frustrerende slør. Måske tyr vi til det velkendte og elskede tog, ifald vi nægtes adgang til zeppelineren mod København. Den tid den sorg.

Berlin er en smuk stad, set fra oven. Turens yderligere strabadser (træthed) er kun nys overvundet ved hjælp af søvn, Pellegrino og Erdnüsse. Men så meget kan vi da berette: selvom de indfødtes transportnet er ganske velfungerende, har de en tendens til gentagelser. Om det er fordi tysken er ramt af guldfiskens korttidshukommelse, vides ikke. Personligt tror jeg blot, de er glade for ordet Bitte*. I hvert fald siges det ofte i der U-Bahn, gerne efterfølgende en eller anden form for kommando. Minimum, men slet ikke kun, to gange pr. stop, og fra Rudow U-Bahn til Fehrbelliner Platz er der mere end tyve stop. Selvom damen lyder venlig (og bestemt - det er jo Tyskland), kan man ikke andet end tro, at det er en del af en form for indoktrinering, der skal sikre, at alle opfører sig ordentligt, når de farer mit U-Bahn.

Men, så længe man siger Bitte kan man åbenbart forvente, at ting bliver gjort for een. Denne tese vil vi afprøve i den kommende uge.

Vores koordinater her som lovet her:


Vis stort kort

Flere informationer følger, når de er indhentet og har været gennem en første behandling.

* Studier i tyskens tale har vist, at "Bitte" betyder, "eller jeg skyder dig!" Dette er velkendt også fra andre studierejse [Donnis 2002, ...]

Wednesday, October 10, 2007

Kulturnat 2007 på Østervoldgade 3


Vis stort kort
Min kompagnon ud i Astronomiens Verden er Arne Damm. Vi har de sidste par år stået inde på Østervoldgade 3 og snakket om forskellige former for astronomi. Sidste år havde vi et historisk aspekt med, idet vi snakkede om de to svensk/danske astronmoer Elis og Bengt Strömgren, hvoraf især Bengt er en af astronomiens store kanoner. Han brugte den på hans tid nye kvantemekanik på stjerner. For nu at sige det kort.

I år har Arne og jeg valgt temaet: At se det usynlige. Vi har fire vinkler på det:
  1. Hvordan kunne vi opdage en planet vi ikke kan se omkring en stjerne, der i øvrigt ligger 25.000 lysår væk?
  2. Hvordan udvikler kæmpestore sorte huller sig? I midten af vores Mælkevej er der nok et enkelt - måske to - mægtige sorte huller. Men hvordan opfører sådan nogle sig, og hvordan bliver de til det de er?
  3. Hvad er mørkt stof? Det er der sådan set ingen der rigtig ved, men der er en masse kandidater. Nogle nyere forsøg skal lede efter nogle af disse kandidater. Der er både WIMPs og MACHOs.
  4. Et af de nyeste hot topics inden for astronomien er mørk energi. Det hedder i øvrigt mørk energi af samme årsag som mørkt stof hedder mørkt stof! Det er fordi man ikke ved bedre. Men DARK cosmology center har været med til at måle på nogle supernovaer, og herfra har de fundet ud af nogle af de ting, som mørk energi i hvert fald skal opfylde.
Det kan være, at vi ændrer i setuppet indtil i overmorgen. Der kan komme noget på og noget kan blive taget fra.

Arne har været inde på Østervoldgade 3, som før det blev en administrativ bygning var et observatorium. Der står en gammel, sej kikkert, som de seneste par år ikke har været til at kigge i. Men det forlyder, at vi i år rent faktisk kan bruge den.

Så kom ind på Østervold til kulturnatten på fredag. Hør om den lækre astronomi og se i den dejlige kikkert.

Monday, October 08, 2007

Ikke kendte talenter


Grundig research hører sig naturfaget til. I skrivende stund går researchen på astronomi, fredagen står i Kulturnattens tegn. "Ja, ja, men hvad har det med Christina Aguilera at gøre?" spørger du nu. Og det er et godt spørgsmål, og svaret er: "Alt!"

Der er ikke mange der ved det, men C. Aguilera er voldsomt klog. Ikke bare på sådan en jeg-har-regnet-ud-hvordan-jeg-tjener-penge-så-det-gør-jeg-måde. Nej, rigtigt klog. Med formler og hele baduljen.

Beviset er lige herunder. Klik på, hvis du vil overbevises om, hvor klog hun er.

Saturday, October 06, 2007

Måske får jeg tid en gang

Jeg gik i gang med at skrive speciale her i sommers. Nu om dage involverer det en kontrakt, og jeg husker ikke så meget om hvad der stod i den. Men det involverede en korsvej og nedgravning af nogle af mine personlige småting. Nåh, ja og en pæn dame med gule, lysende øjne. Det tager jeg ikke så tungt, hvor galt kan det gå?

Men ifølge kontrakten skal jeg indlevere nogle livstegn engang i mellem, og der står på den, at jeg er færdig med specialet 26/7 2008. Alt efter hvor krævende skidtet viser sig at være, kan det være at jeg når at tage de par fag jeg er bagud, før jeg forsvarer. I givet fald kan jeg tituleres Hans Kandidathed den dag.

Indtil da er jeg bygget af travlhed. Jeg er jo i den vederstyggelige situation, at jeg ikke alene er løbet tør for SU, jeg skal også betale en betragtelig del af den tilbage. Jeg var jo så rig, så rig (hvornår ved jeg ikke) og tjente så mange for mange penge, at ca. 1000 kr. om måneden går tilbage til SU-styrelsen. Til mine dages ende. Det får man jo ikke mad på bordet af, eller et sted at bo, så jeg er afhængig af mit arbejde ved siden af specialet.

Det er studierelevant arbejde, og jeg kan bruge mit arbejde som inspiration til specialet og omvendt. Hurra for det.

Nej, liverollespil! Nej! Eller måske!!
Desværre har det sin pris på hobbyfronten. Jeg må lade være med at deltage og arrangere liverollespil så længe specialehelvedet kører. Det er jo ærgerligt, alt den stund, at det jo er pissesjovt at lave. Men det kan jo være, at et speciale i hvordan man lærer fysik på nye og spændende måder, kan bane vejen for en karriere i at lave rollespil.

Hvem ved? På den anden side virker det som om, at al den tid jeg har investeret i at lave og deltage i liverollespilsprojekter har betalt sig. Jeg er simpelthen blevet mere kompetent til projektarbejde af at lave ... projektarbejde. I øjeblikket lader det sig vise på den måde jeg håndterer mit speciale, men også nogle af de fag jeg har haft her på det sidste har båret præg af de ekstra levels jeg åbenbart har fået inden for projektarbejde. (Altså ekstra levels i forhold til, hvad jeg ville have haft uden).

Resten af verden
Den ser jeg ikke helt nok til. Jeg har anskaffet mig en fantastisk dejlig kæreste (postordrefirmaer kan så meget disse dage..), og mellem hende, studiet og arbejdet er der ikke ret meget tid til andet end meget fastlagte og velplanlagte aktiviteter. Og selv disse må til tider vige for dejlig kæreste, studiet og arbejdet.

Dixi.