Alle skal have en blog. De er så hotte lige nu. Derfor skriver jeg også på det indiske net. Herunder er tekster, som jeg i dette nu synes er relevante for et eller andet.

Saturday, June 10, 2006

Hej, Planet-arium?

En slags miniføljeton ovenpå en besk fyring fra Planetariet. Se eventuelt den noget lange post herunder.

Jeg har besluttet mig for at søge ind på Tycho Brahe Planetarium som rundviser. Jeg mener, at jeg er kvalificeret til jobbet. Faktisk har jeg ikke alene besluttet mig for det - det er gjort. Som en slags public service er her min (kortfattede) ansøgning - rettet til en vis Ali, der stod som kontaktperson.

Hej Ali
Jeg er studerende på Niels Bohr Instituttet her i København. Jeg så jeres opslag på Rockefeller her forleden og blev interesseret, da jeg har en solid interesse i at formidle fysik - herunder astronomi. Heldigvis har jeg også masser af erfaring. Jeg har undervist på universitets-, gymnasie- og folkeskoleniveau. Herudover har jeg også lavet en masse mundtlig formidling til en bred målgruppe hos en momsfritaget virksomhed.

Jeg er fleksibel hvad angår arbejdstider og lægger vægt på at overholde aftaler. Som medarbejder er jeg aktiv og loyal - med en sund kritisk sans. Jeg håber at høre fra jer og ser frem til en eventuel samtale.

Med venlig hilsen


Jesper Bruun

2 comments:

Anonymous said...

Hvorfor ikke nævne noget om din fortid som chef-astrolog for Himmler?

Jesper Bruun said...

Jeg er ikke sikker på, at de ville forstå. Det var jo før astrologi handlede om stoffer, penge og sex. Dengang astrologi stadig var rent og uskyldigt