Mit Band i Bunkeren

Det er Rasmus på billedet. Rasmus og bunkeren.
For et stykke tid siden, spurgte trommeslageren Rasmus, om vi ikke skulle prøve at indspille noget af det musik, vi spiller. Det var til en normal øver, bortset fra at vi var halvdelen af bandet. Nu er Mit Band ret stort, så halvdelen af bandet betyder fire personer. Vi spiller i en kuppelformet bunker, som vi har lydisoleret med 60x60 cm plader. Den ligner lidt computeren Cerebro fra X-Men filmene. Lyden er blevet fin, og vi satte en mikrofon midt imellem guitarforstærkeren og en af højttalerne.

Det var bare en stille og rolig øver, vi var ikke specielt tændte på at optage, og vi jammede bare løs. Med de forbehold synes jeg egentlig at det blev ok. Men check det selv ud og giv lyd. Konstruktiv kritik modtages med kyshånd.

Musikken ligger her. Det er en fil på ca. 8.3 Mb. Den varer 18 minutters tid, og der er fire numre på, alle fra den stille del af vores repetoire. Vi laver nogle fejl rundt omkring, og det skal man se bort fra. Men for hvad det er, synes jeg det er ok.

Guitar: Rasmus Quistgaard
Piano: Søren Deleuran
Kor: Juliane Mikkelsen
Sang: Jesper Bruun

Vandet på Mars

For nogle dage siden kom der en nyhed, som burde have fået ret meget omtale. Det ser ud til at man har fundet nyligt afgivne spor efter vand på Mars. Det er faktisk ret fedt. Det betyder nemlig, at der nu er en større sandsynlighed for at finde liv på Mars. Derudover vil det være muligt at bosætte sig på Mars. Det ville det ikke have været ellers.

Tidligere resultater - blandt andet fra Marsroverne Spririt og Opportunity har ikke harmoneret med at vand har eksisteret på overfladen lang tid nok til at liv har kunnet slå rod. Det har været det troen på liv/spor efter liv på Mars har været bundet op på.


Tryk og vand
Man har selvfølgelig ikke fundet en vandpyt eller noget tilsvarende, for vand kan nemlig kun eksistere i længere tid, hvis der er tryk nok og selvfølgelig den rigtige temperatur.

Her på jorden er trykket således, at vand koger ved 100 grader Celsius, 373 Kelvin. Rejser du op på toppen af et meget højt bjerg, vil trykket mindskes - vi siger, at atmosfære bliver tyndere. Det gør at vandet koger ved en lavere temperatur, og det temperaturvindue, hvor vand eksisterer bliver mindre.

Figur fra Encarta
På Mars er trykket ved overfladen meget mindre end her på Jorden. Atmosfæren er simpelt hen tyndere, selvom den engang har været sammenlignelig med Jordens. Grunden til den tynde atmosfære tilskrives at Mars ikke har et magnetfelt. Den ultraviolette stråling fra Solen kan ionisere atmosfærens partikler, så de får en elektrisk ladning. Solvinden består af ladede partikler, som bevæger sig, og det giver et magnetfelt, som kan samle de nu ladede marspartikler op og føre dem væk fra planeten. Jorden har et globalt magnetfelt, som ligner en stangmagnets felt, og det beskytter vores atmosfære mod solvinden. Det manglende magnetfelt på mars betyder at atmosfæren er blevet eroderet væk. Så trykket er meget lavt. Det betyder, at vand ikke kan eksistere på Mars. Vanddamp eller vandis er de to eneste muligheder.

Trykket på Marsoverfladen er ifølge Wikipedia et sted mellem 0,006 og o,009 atmosfære, hvilket ifølge figuren til venstre faktisk giver et lillebitte vindue, hvor vand kan eksistere. Her er nogle grafer, der viser hvordan trykket varierer.

Fra Jorden ved vi, at tryk og temperatur stiger jo længere vi bevæger os ind mod kernen, og sådan er det også på Mars. Hvis der eksisterer flydende vand på Mars, vil det derfor være under overfladen. Men præcis hvordan det skulle foregå, at der er flydende vand på Mars, og hvordan det flyder ud til overfladen, vides ikke endnu.

Hvad har man egentlig fundet
Billedet herunder er fra Nasas hjemmeside
Billedet til venstre er et blandt mange, som man kan kigger på på Nasas hjemmeside. De er taget af Mars Global Surveyor. De har tilmed lavet et kommenteret slideshow, som er værd at stifte bekendtskab med. Du kan klikke på billedet her til venstre og få det i fuld størrelse. Det giver et godt indtryk af kvaliteten af de billeder, man tager.

Det du skal bemærke er, at billederne er af det samme område med 7 års mellemrum. Man har tidligere ment, at der ikke skete ret meget på Mars rent geologisk, men her kan vi se, at der faktisk sker noget. Det man ved sker, er støvstorme og der er også et vejrsystem baseret på CO2. Grunden til at NASA ikke tror, at disse nye opdagelser har noget med de ting at gøre er netop fordi deres forskere har kigget meget grundigt på billederne.

Det du kan se på billedet er formentlig materiale, som er transporteret af vand ned ad bakke. Aflejringer, med andre ord, og de er hundreder af meter lange. Der er forgreninger, som ligner fingre og det ser ud til, at vandet er løbet let udenom små forhindringer.
Et andet tegn på at det rent faktisk er efterladenskaber fra vand og ikke støv er, at aflejringerne er lyse. Hvis det var støv, ville de være mørke, for Marsrovernes spor er mørke, og de kommer netop af at hjulene hvirvler støvet op, når roverne kører. Omvendt ville vi forvente lyse aflejringer, enten fordi der er salt i vandet, som koncentreres af vandet og aflejres, eller fordi der kommer frost på overfladen og vandet omdannes til is.

Det lave tryk har gjort, at vandet hurtigt er blevet omdannet til damp og is.

Tidligere opdagelser
Danmark har en Marsgruppe, ledet af Morten Bo Madsen. De har nogle eksperimenter på de berømte Marsrovere. Ved hjælp af blandt andet Mössbauerspektroskopi* har de konstateret, at der ikke var ret meget vand indblandet i dannelsen af støvet på Mars.

Andre forskere har brugt rovernes andre redskaber til at danne sig et overblik over mineralogien på de sten, der har krydset robotternes vej. Alle kunne kun komme frem til, at der ikke havde været så meget vand på Mars og også kun meget lidt i flydende form. Dog åbnede en enkelt gruppe en dør, ved det at de så meget svovlholdigt materiale (for eksempel nogle salte) i jordbundsmaterialet. De mente, at der skulle en del mere vand til at opløse og rykke rundt på svovl i de koncentrationer de målte her, end de ellers kunne måle. Det overordnede billede viste dog ikke noget om de havområder og søer, som næsten alle Marsforskere tror har været på Mars.

Satelitter har siden halvfjerserne optaget spor efter rindende vand på Mars, og disse spor varierer i alder. Nogle er næsten fire milliarder år gamle, mens andre er måske kun tusinder af år gamle. Og de sidste nye er altså kun syv år gamle.


Hvad nu?
Her på Jorden ved vi, at så længe der er vand, er der liv. På Mars ved vi til gengæld, at der ikke kan eksistere liv på overfladen. Mars har intet UV-filter (ozonlag), så Solens dræbende UV-stråler har frit spil. Marsoverfladen er derfor steril. Men ingen Marsmissioner har endnu gravet dybere end 30 centimeter ned, og de nye billeder ser ud til at vise, at under overfladen på Mars er der flydende vand. Derfor er det blevet mere sandsynligt at finde mikroorganismer på Mars, under overfladen. En af ESAs fremtidige missioner, ExoMars, går ud på at lande på Mars og bore ned i overfladen - netop i søgen efter mikrober.

Hvis der er tilgængeligt vand, vil det være muligt at bosætte sig på Mars. Mennesket har brug for vand for at overleve, og det er ikke praktisk muligt at tage alt det vand med, som vi har brug for. Simpelthen fordi det vil være for brændstofbeskosteligt. NASA har offentligjort planer for, hvordan de har tænkt sig at lave en base på Månen og derfra tage til Mars. Månen har den fordel, at den på grund af den lave tyngdekraft (ca. 1/6 af Jordens) er nemmere at rejse væk fra end Jorden er. Her fra Jorden skal man rejse med 11.2 km/s. Men det må kræve, at man også finder vand som man kan udvinde på Månen. Det vil i hvert fald gøre det hele meget lettere.


*Mössbauerspektroskopi går i korte træk ud på, at skyde gammafotoner med forskellige energier ind i atomkerner. Atomkernerne skal være fanget i et fast materiale, for eksempel et mineral, for ellers bliver de skubbet af fotonerne. Hvis vi kan give fotonerne den helt rigtige energi bliver de absorberet på grund af forskellige atomare effekter. Stiller man en detektor på den anden side af de atomer man beskyder, vil der komme færre gammafotoner igennem, hvis man rammer den rigtige energi. De er jo netop blevet opslugt. Det er en meget specialiseret teknik, som kun virker for få isotoper af atomer. Men heldigvis er den ganske god til de mineraler vi finder på Mars. Metoden giver nogle ret præcise oplysninger om tætheden af elektroner omkring atomkernene, magnetiske og elektriske felter. Disse oplysninger kan igen bruges til at identificere forskellige mineraler.

Hold op med at tro på nisser

Du skal ikke tro på ham. Selvom der er et skelet!

Det er 1. december. Kravlenisser, adventskalendere og andet julegøgl har i månedsvis prydet butikker og alle større gader i diverse byer. Det er kristnes tid til at vise deres religiøsitet. Det er på sin plads at spørge, hvad fanden det egentlig er der foregår.

Der er mange måder at være religiøs på, og der er ingen af dem der virker. Astrologi, islam, kristendom og clairvoyance (jeg kunne blive ved) - det hele er lige tåbeligt, og vi kan med ganske veldokumenterede resultater vise, at de allertåbeligste ting som overtroen påstår er faktuelt forkerte. Når jeg siger, at noget er faktuelt forkert betyder det, at sandsynligheden for at det er rigtigt, er forsvindende lille.



Folk, der mener at Jorden er 6000 år gammel vil jeg med glæde spilde mit krudt på, skulle jeg blive opsøgt. Ingen i min omgangskreds har dog nogensinde påstået noget så tåbeligt, og jeg gider ikke ligefrem gå på gaden som en anden facer. Men hvad med de folk som mener, at der er mere mellem himmel og jord? At der er noget om det der astrologi og clairvoyance, fordi de har haft en personlig oplevelse med det? Skal de ikke have lov til at have deres tro i fred? Hvad med dem der tolker Biblen en anelse mere abstrakt, men da i hvert fald mener at der er en Skaber af Universet?

Ingen skal have fred. Efter så lang tids evolution, burde vi være kommet meget længere end vi rent faktisk er kommet. Hvor er for eksempel min flyvende bil? Og hvorfor er der stadig håndværkere? Jeg vælger at give religiøse i alle afskygninger skylden. Tro bremser fremskridt. Hvorfor lede efter et svar, når svaret bare er: Gud har skabt det. Det er nissernes skyld. Min usynlige ven siger det selv.

Ham her ser man alt for sjældent!

Den naturvidenskab jeg har studeret er en naturvidenskab, som ud fra simple principper forsøger at forstå en kompliceret verden. Men bare fordi principperne som udgangspunkt virker simple, er det ikke ensbetydende med at forklaringerne er det. Spørger man Holger Bech Nielsen kan det sagtens være, at de underliggende principper er virkelig komplicerede. Universet er fantastisk kompliceret, og der er en masse ting, naturvidenkaben endnu ikke har styr på. Men sjovt nok finder vi ud af mere og mere. Det har vi gjort lige siden naturvidenskaben blev opfundet. Hvorfor ikke tro på det?

En af de folk, som har inspireret mig til dette rant er Richard Dawkins, og man kan ved at læse hans tekster få en masse argumentation for - for eksempel - at der ikke er en gud.

Grunden til at jeg begyndte at læse astrofysik på KU var den nu afdøde Jens Martin Knudsen. Han var inspirerende både på TV og de få gange jeg oplevede ham som forelæser. Hans mantra var - som mange andre fysikere - at videnskab og religion ikke hører sammen. Videnskaben kan forklare hvordan ting virker, men den kan ikke forklare dig, hvorfor vi er her. Spørgsmål om hvorfor blev derfor henvist til andre steder. Grundlæggende er jeg enig med Knudsen, eller det har jeg været i lang tid. Men Dawkins har sgu en god pointe: Hvis der er en gud, som har skabt det hele, hvor kom han så fra? Spørgsmålet er jo banalt, men det er jo faktisk kernen i hele problemet. At påstå, at der er en gud, rykker kun dine forklaringsvanskeligheder.

Jeg kan slet ikke se nogen grund til at tro på nisser. Det er da om noget utaknemmeligt overfor den tradition, der har tilvejebragt alle de dejlige dagligdagsting omkring dig, som gør din hverdag nemmere. Hvad er det for en hån overfor naturen at påstå, at der absolut skal være en eller anden menneskelignende ånd med i spillet, hver gang der foregår noget, vi ikke lige forstår? Naturen er i sig selv helt fantastisk. Både den biologiske og den fysiske natur kan give anledning til fænomener, som er ubegribeligt smukke og mystificerende. Men vi kommer ikke til at fatte bjælde af den, hvis vi tillader os selv at sige: Det er sådan, fordi Gud/rummændene/ånderne har gjort det, og hans/deres veje er uransagelige.
I det offentlige rum fylder nissetro i forskellige afskygning mere og mere. Det er ikke længere en privatsag, hvad man tror. Hvis man føler at nogen har drillet ens personlige usynlige ven, kan man klage sin nød i offentligheden, og offentligheden vil svare: Ja, det er også for dårligt. Dumme dig, rationelle mand, som gjorde opmærksom på, at usynlige venner normalt tilskrives en psykisk sygdom.

Hvis du absolut skal tro på nisser og rummænd, så må du finde dig i at blive gjort nar af. For det skal rationelle og intelligente mennesker helst ikke give sig i kast med. Og det er på trods af, at vi nogle gange kommer ud for ting, som vi ikke lige kan forklare. Bare husk: Hvis vi ikke kan måle det, så kan vi ikke påstå, at det er der. Hvis du oplever noget som virker meget mystisk og forstyrrende, så vær blot rolig. Enten spiller din komplicerede hjerne dig et puds, eller også er der en logisk fysisk forklaring på det.


Denne nisse tror jeg på!

Sandsynligheden for at det er nisser, er forsvindende lille. Men folk vil gerne have et eller andet at tro på, og der kan man sige, at naturvidenskaben er en lille tæve. For den korrigerer hele tiden sig selv, så det der blev opfattet som rigtigt for 50 år siden er ikke nødvendigvis rigtigt i dag. Derfor er det ikke nødvendigvis de konkrete resultater som naturvidenskaben giver, du skal tro på. Du skal tro på den naturvidenskabelige metode: For det første skal du have en sund kritisk sans kombineret med åbenhed overfor nye ideer. For det andet skal alle dine påstande kunne testes. Vi skal kunne måle på de ting vi påstår er sande, for det er naturens eneste måde at give os facit på.

Herunder: Jesus er ude og sælge varen
Desværre har naturvidenskaben ikke fungeret som en PR-maskine som f. eks. alle religioner har. Det skal der laves om på, hvis ikke mennesket skal degenerere. Vi mangler ækvivalenter til kirker, præster og ritualer. Eller rettere, vi mangler ækvivalenter til kirker, præster og ritualer for normale mennesker, for er man først blevet indlemmet i fysikernes verden, så findes der både kirker (auditorier), præster (professorer) og ritualer (laboratoriepraksis, teoretisk praksis og alt socialt). Så det mangler, og det skal komme. Videnskaben er faktisk ved at finde ud af, at den skal lave PR for sig selv. Hurra for det.

I denne julemåned, mellem julefrokoster og -indkøb, mens juleprædiken står på og mens du danser lystigt rundt om juletræet, husk blot på: Universet er gigantisk og vi er ingenting. Vi er ikke specielle for Universet, måske er det normalt med liv, måske er vi bare en lille kortvarig fluktuation. Hvor kortvarig, kan vi selv være med til bestemme ved at bevare betingelser her på Jorden, der gør det muligt for os at eksistere. Det gør vi ikke ved at tro på nisser og rummænd, men ved at tage stilling til verdens og vore egne problemer med en sund kritisk sans og rationel tankegang.

God jul.

Et par modeller for vægttab

Endnu et indlæg om det at tabe sig. Der vil snart komme noget andet på bloggen, men dette er nemt at skrive om. Jeg bør advare dig, kære læser. Der indgår formler og matematik.
Da jeg begyndte at tabe mig stod valget med to modeller. I model nummer 1, skal jeg indtage en mængde kcal passende sig for en fyr der vejede det jeg gerne ville veje. Så hvis jeg gerne ville veje 90 kg skulle jeg bare gå ind på Go Motion og regne det ud. Det bliver for en mand i min alder 2673,2 kcal/dag.

Jeg valgte model nummer 2, som jeg har skrevet om tidligere. Kort fortalt bestemmer jeg mig for, hvor meget jeg vil tabe mig, regner tallet om til den mængde kcal jeg skal være i underskud med over den valgte periode, vælger den periodelængde, som jeg vil tabe mig over, og dividerer de to tal med hinanden. Så ved jeg, hvor mange kcal jeg skal være i underskud med pr. dag.

Her vil jeg vise, at model nummer 2 leder til det ønskede vægttab, mens model nummer 1 ikke gør. Der kan sikkert siges en masse andet om de to modeller, og jeg tror i det hele taget at model nummer 2 er bedst, men lad os komme i gang med den matematiske modellering.

Vægtudvikling med metode nummer 1
Præmissen er altså, at jeg indtager det antal kcal/dag, E_f=19.68*m_f+902 kcal, som en person med min ønskede vægt skal indtage for at holde netop den vægt. Da jeg vejer et antal kg - vi kalder dette antal for m - vil jeg hver dag forbrænde E=19.68*m+902 kcal ifølge WHO. Mit daglige energiunderskud er da E_f - E. Det fedt jeg har på kroppen vejer nogle kg. Disse kan omsættes til energi, så det energiunderskud jeg opnår udmønter sig til syvende og sidst i, at jeg taber nogle kg, svarende til et vist antal kcal. Dette energiunderskud kalder jeg dE.

Jeg har brugt den notation, man normalt bruger, når man skal løse differentialligninger, så det lille d foran E'et ovenfor betyder at det er en rimelig lille ændring per dag vi snakker om. Faktisk behøver enheden ikke at være dage - det kan sagtens bare være sekunder, millisekunder eller nanosekunder. Når man skriver alt dette op som en matematisk ligning ser det således ud:

Vi kan kalde den energiligningen. Det lille dt fortæller os, at vi snakker ændringen i opsparet energi i form af fedt pr. tidsenhed. Men hvad sker der lige med minustegnene på højresiden? Hvis du kigger ovenfor kan du se, at de to E'er på højresiden har byttet plads. Det kan man gøre, hvis man rykker et minustegn uden for parentesen. Hvis du ganger minustegnet ind og bytter om på de to igen, får du samme udtryk som i paragraffen ovenover.

Venstre side i energiligningen
Det E der står på venstresiden kan vi udtrykke på en anden måde. Vi ved nemlig at 1 g fedt svarer til energien 7,4 kcal. Så må 1 kg, 1000 g, svare til 7400 kcal. Sagt på formelprog: E = k*m, hvor k er en konstant med værdien 7400 kcal/kg. Når man i matematik beskæftiger sig med differentialregning, bruger man ofte differentialet af en funktion. Differentialet fortæller os hvad der sker med en funktions enkelte bestanddele, når funktionen ændres en lille bitte smule. Et differentiale er altså et mål for meget små ændringer. Tager vi nu differentialet af vores E - det symboliserer vi ved at skrive det der d foran - så ved vi, at det der ændrer sig er vægten, m. k var jo en konstant, og derfor kan det ikke ændres. Så dE = k*dm.

Højresiden i energiligningen
På højresiden kan vi bruge WHOs formler:

E - E_f = 19.68*m + 902 -(19.68*m_f + 902) kcal

E - E_f = 19.68*m - 19.68*m_f kcal =19.68*(m - m_f) kcal

Tallet 19.68 kcal/kg er kun for mænd i alderen 31-60 år, og der gælder andre regler for andre aldersklasser. Så jeg vil i det følgende bare kalde dette tal for c, for så kan vi ændre på det, hvis vi får lyst. Det vil sige, at vores ligning nu hedder:

Eller for nu at bruge omskrivningen dE=k*dm:

Her har jeg divideret med k på begge sider af lighedstegnet. Det må man gerne! Hvis ellers k ikke har værdien 0. Den ligning vi er kommet frem til, er en differentialligning. Den kan man løse, hvis man ellers kan matematik. Her følger udregningerne for de interesserede. Hvis du ikke er interesseret, skal du bare scrolle ned til jeg siger STOP.

Først kan man konstatere, at

Det er fordi m_f er en konstant og der er et minus foran m. Så differentialligningen kunne omskrives til:

Nu kan jeg dividere med (m_f - m) på begge sider. Samtidig kan jeg gange med -1 på begge sider. Så får jeg

Det der ln står for den naturlige logaritme. Differentierer man den ovenstående logaritmefunktion får man faktisk venstresiden fra før divideret med (m_f - m). Differentialligningen er nem at løse, det bliver bare:

Her kommer K'et ind som en integrationskonstant. Det er fordi, når vi differentierer med hensyn til t, så forsvinder K'et alligevel. Så det er den mest generelle løsning.

Den naturlige logaritme har en invers som hedder eksponentialfunktionen. Begge ting og deres indbyrdes relationer kan du læse om i matematikbøger fra gymnasiet. Tager vi eksponentialfunktionen på begge sider får vi:

Her er K'et fanget i konstanten C. Vi har endnu ikke bestemt disse konstanter, men det kommer. I hvert fald for C's vedkommende. Bytter vi lidt rundt får vi:

Nu vil vi gerne bestemme C. Sætter vi t=0 giver eksponentialfunktion 1. Men hvorfor skulle vi dog finde på at sætte t=0? Jo, jeg skal jo begynde min slankning på et eller andet tidspunkt, og den dag jeg begynder, er dag 0. Men hvis eksponentitalfunktionen giver 1, så står der jo, at

Her er m_f min ønskede vægt og m_s = m(0) min startvægt. Men hov, mit ønskede vægttab er jo

Så er C altså minus det ønskede vægttab:

STOP!

Ligningen for mit er vægttab ud fra model 1 er altså

Jeg ønsker en vægt på m_f = 90 kg. Jeg begyndte på 135 kg. Det giver et ønsket vægttab på 45 kg. Tallet c/k fås ved at dividere c=19.68kcal/kg/dag med tallet k=7400 kcal/kg. På figuren til sidst kan du se en graf, der viser hvordan mit vægttab ifølge denne model skrider frem.

Læg mærke til, at grafen starter meget stærkt, men så flader den ud. Det er kendetegnende for netop eksponentielle funktioner, og faktisk når jeg aldrig min ønskede vægt. Det kan du se ved at kigge på formlen ovenfor. Der står jo, at min vægt altid vil være min ønskede vægt m_f plus et tal der er større end 0. Det kan da godt være, at dette tal bliver meget lille, men det vil altid være større end 0. Så min vægt vil altid være større end min ønskevægt med denne metode. Øv, altså.

Vægttab med metode nummer 2
Heldigvis er metode nummer 2 meget nemmere at regne på. Her regner jeg nemlig med et fast vægttab på k kg/dag. Hvis jeg for eksempel vil tabe mig 20 kg på 200 dage er k = 0,1 kg/dag. Jeg får altså en noget simplere differentialligning, som hedder:

Løsningen er en lineær funktion:

Jeg har plottet de to modeller herunder. Jeg har valgt at begynde med en vægt på 135 kg og at tabe mig 0,07 kg/dag med model 2. I model 1 spiser jeg som en der vejer 90 kg gennem hele forløbet. Du kan se, at jeg med metode 2 når mit mål efter 644 dage, mens jeg med metode 1 aldrig når det. Faktisk er jeg med metode 1 ca. 8 kg bagefter, når jeg med metode 2 når målet.

Med metode 2 kommer jeg i en periode til at spise mindre end jeg skal spise, når jeg når 90 kg. Men det hele sker gradvist, og det tror jeg er en fordel fremfor metode 1, hvor jeg med det samme nedsætter mit forbrug drastisk.

Sejren over BMI!

Jeg, kære du, som læser dette indlæg, er ikke længere i Body Mass Index (BMI) kategorien fed. Det betyder, at mit BMI er under 30. Det er lidt forskelligt, hvordan BMI intervaller kategoriseres, men her fortæller Arne Astrup og Carl Brandt lidt om BMI. Under alle omstændigheder vil man finde, at et BMI på mere end 30 er usundt, og som regel kategoriseres man som fed, hvis man har det.

Body Mass Index er ikke altid en god indikator, men det er den man bruger i det danske sundhedssystem, og for en stor andel af befolkningen virker det fint. Jeg har ikke testet, hvor godt BMI virker som beskrivelse af mig. Generelt virker BMI dårligt for bodybuildere og formentlig i det hele taget for meget veltrænede sportsfolk, og selvom jeg ikke er nogen af delene, træner jeg alligevel væsentlig mere end gennemsnittet.

Jeg begyndte forrige år i juni med en vægt på ca. 135 kg. Da jeg er 1,82 m høj var mit BMI = 135 kg/(1,82 m)^2=40,76, hvilket bestemt ikke var godt. Jeg begyndte dette efterår med en vægt på ca. 108 kg svarende til et BMI på 32,6, hvilket var et fremskridt, men stadig ikke godt nok. Nu er jeg på 99,2 kg, så mit BMI er nu 29,95, og hurra for det. Men målet er stadig 90 kg, så der er et stykke vej endnu.

Det hele handler jo om, hvor stor en fedtprocent man har, og det er den jeg ikke har fået målt på mig selv. Det skulle dog ikke kræve meget mere end et badekar, en vægt og lidt research. For man består jo af kød, fedt, ben, hud og resten. Hvor meget resten vejer er et godt spørgsmål, men mon ikke det er nogenlunde konstant fra menneske til menneske? Jeg mener, det kan jo godt være, at der er fedt om hjertet og sådan noget, men det skal jo alligevel tælle i fedtprocenten. En hurtig search på Google har vist, at det ser ud til at normale indre organer(lever, nyrer, fordøjelsessystemet?) og hjerne ikke varierer voldsomt fra person til person. Huden vejer udgør ca. 12-15% af kropsmassen massen og skelettets masse er også nogenlunde proportionalt med kropsmassen. Dog lyder det rimeligt, at skelettets masse kan variere med kroppens masse.

Når jeg har alt andet end kød og fedt på plads vejer jeg mig, lægger mig i et badekar fyldt til randen med vand. Dernæst sørger jeg for at komme helt under vandet, og der vil blive spildt et volumen vand udover kanten. Dette volumen vand er min volumen. Nu kan jeg finde min densitet, og når jeg har korrigeret for massen af ben, hud og resten (her har jeg også brug for at kende ben, hud og restens volumen, men det kan jeg finde ved at kende disses massefylde), reducerer problemet til to ligninger med to ubekendte. Mere om det en anden gang.

Der findes selvfølgelig videnskabelige tests som kan gøre det meget mere præcist, end man kan uden, men jeg synes at det er betryggende at man faktisk med rimeligt simple midler kan vurdere sin fedtprocent. Den bør i øvrigt være 10-18% for mænd. Noget andet for kvinder.

Kulturnatten 2006

Lige nu sidder jeg og forbereder mig til Kulturnatten i morgen. Kulturnat er måske så meget sagt, da det er et arrangement der varer fra 18-24.

Men det er på Østervoldgade 3, i en bygning der ligger lige ud til Botanisk Have. Her lå engang Astronomisk Observation, nu bruges bygningerne til administration. Jeg skal fortælle om Elis og Bengt Strömgren, to fremtrædende danske astronomer. Elis var på tale til Nobels Fredspris og Bengt modtog indtil flere priser for sit astronomiske arbejde. Begge var dog ikke direkte fjendtlige overfor tysken under 2. verdenskrig, og måske er det derfor at få mennesker kender dem. Deres forskning har dog haft voldsom stor betydning for udviklingen af astronomi og astrofysik. Det er f. eks. pga. Bengt Strömgren, at vi i dag ved noget som helst om hvad stjerner er lavet af.

En masse astronomiske begreber vil blive forklaret ved nemme og overskuelige forsøg. Så kom frisk og få også et kig på et dejligt gammelt teleskop i kuplen på bygningen.

At tabe sig - madvaner

Når du skal tabe dig skal du egentlig bare sørge for at indtage færre kcal end du forbruger. Desværre er maven, og dertil hørende centre i hjernen velsagtens, ikke sådan indrettet, at der slukkes for sultimpulserne, når kroppen har modtaget energi nok. Derfor er det ikke hensigtmæssigt at drikke 1½ spiseskefuld olie på trods af, at det fra et energimæssigt synspunkt svarer til godt to skiver rugbrød.

Rugbrødet mætter mere, kan jeg afsløre - velsagtens fordi rugbrødet er længere tid i mavesækken. Derfor er det selvfølgelig bedst at spise netop ting med et lavt indhold af kcal i forhold til hvor meget mave og krop skal arbejde for at få den dyrebare energi ud. Ja, i virkeligheden er der nogle komplikationer, hvis vi ikke spiser fedt nok, og vi skal selvfølgelig sørge for at få de vitaminer, mineraler og så videre, som kroppen skal bruge for at fungere.

Det er noget som man godt forstå rent logisk, men sådan som min hjerne fungerer, virker det ikke. Hvis du i lang tid - som jeg - har vænnet kroppen til, at chokolade og kager er fint at spise som mad, vil en af dine naturlige reaktioner på sult eller småsult være at spise, ja, du gættede rigtigt, chokolade og kager.

Derfor skal du erstatte vaner som disse med andre vaner, der stopper sulten men ikke øger din vægt. Det er her det smukke kommer. For ovenfor nævnte jeg, at du skal tænke på andet end blot energiindtaget. Hvis du, når du er småsulten spiser en banan, et æble, en appelsin, noget peberfrugt, agurk, gulerod eller andet grønt, så vil du få de skide seks stykker frugt og grønt, du har brug for om dagen ifølge Sundhedsland. Hvis du spiser rugbrødsmadder til frokost og havregryn til morgenmad, så har du en god balast - igen med masser af sundhed i.

Det er jo altsammen meget fint. Problemet er ikke at holde en vane, problemet er at bryde en vane. Jeg har ikke helt brudt vanen med chokolade og kager endnu men næsten, og der er fire vigtige grunde til det:

1. Disciplin. Du bliver sgu nødt til at sige nej på et eller andet tidspunkt. For trangen vil melde sig. De første par gange du tager et stykke frugt eller en grøntsag istedet for en kage er kedelige. Men det bliver bedre, og en meget vigtig ting er, at ´du får det fysisk bedre efter et stykke tid.
   
2. Forudseenhed. Lad være med at købe kager og slik, der kan stå i hjemmet. Køb masser af frugt og grønt, som du kan spise som mellemmåltid. Lav en madpakke hjemmefra, istedet for at finde noget i kantinen*. Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det som regel for godt til at være sandt. Kig altid på hvor mange kcal et givent madprodukt indeholder, og gør det evntuelt op i en eller anden standardenhed - for eksempel skiver rugbrød.
   
3. Reflektion over dagligdagen. Du yder mere, når du spiser sundt. Det være sig til sport, på arbejdet, når du studerer og så videre. Denne effekt oplevede jeg først efter et stykke tid. Den ekstra bonus er selvfølgelig, at du rent fysisk bliver lettere, og når din krop ikke skal slæbe rundt på overvægt, får du mere overskud. Lav forsøget med dig selv! Notér dig, når du går i gang med vægttabet, hvad du har besvær med, og se hvordan det ændrer sig i løbet af en måned, to måneder, tre...
   
4. Opbakning. Lad andre folk rose dig, for dit vægttab. En eventuel kæreste vil formentlig være glad, men også andre skal tilkendegive dit vægttab. Du kan selvfølgelig ikke forvente at alle og enhver siger, at det flot du har tabt 300 gram, men der skal nok være nogen der bemærker, hvis du taber 10 kilogram. En tålmodig sjæl, der husker at sige flot, når du stolt proklamerer endnu et kilo overvundet, er ikke dårligt at have.
   

* Medmindre kantinen er god. Jeg har endnu ikke set en kantine, der var billigere end en madpakke. Madpakker tager tid om morgenen og bliver nemt kedelige. Et trick er at lave rugbrødsmadderne færdige når du spiser. Så der smører du leverpostej på, skærer agurk og tomat, piller ægget osv. Det kræver selvfølgelig service, men det har man som regel.

At tabe sig - introduktion

Jeg har i det forløbne år tabt mere end 25 kg. Trenden fortsætter, og det er dejligt. Her kan du læse hvordan det er forløbet. Det er nemlig ret nemt at tabe sig - eller rettere: strategien er nem. Der skal mindre energi ind, end din krop forbruger.

Det er også vigtigt at huske, at din krop er nådesløs. Hvis du spiser for meget - også selvom det er fedtfattigt - vil du tage på. Man kunne håbe på, at kroppen var i stand til at kaste den energi, den ikke har brug for væk, men det kan den øjensynligt ikke. Evolutionen påbyder den åbenbart at gemme til en regnvejrsdag. Kroppens måde at gemme på ser ud til at være ved at opbygge fedtdepoter.

Her kan du læse om, hvor meget energi du forbruger. Disse oplysninger har jeg brugt til at lave et regneark (.xls/.ods). Dette fortæller, hvor mange kcal jeg må indtage, hvis jeg gerne vil tabe mig et bestemt antal gram/dag. Beregningerne er lavet ud fra WHOs beregninger for en mand (18-30 år) med normalt aktivitetsniveau. Hvis du har lyst, kan du bruge det til at lave en plan for dit eget vægttab. Spørgsmål er velkomne.

Jeg dyrker en del motion, og jeg regner med at jeg er mere aktiv end gennemsnittet. Derfor burde jeg - hvis jeg overholder kostplanen tabe mig hurtigere. Det skete også sidste år, hvor jeg til at starte med tabte i retning af 1 kg/uge. Det svarer til 142 g/dag og det er dobbelt så meget som forudsagt af kostplanen.

Hvor meget ekstra kcal motion kan give dig kommer an på hvilken type motion det er og hvor meget du vejer. Hvis du løber 10 km/t og vejer 100 kg må du forbrænde mere end, hvis du løber 10 km/t og vejer 50 kg. Der findes dog nogle standardværdier, som du også kan finde, hvis du følger det første link i denne tekst. Jeg har lavet et figur der viser vægttabet uden og vægttabet med 90 minutters aktivitet svarende til jogging/dag.

Den øverste kurve er min reelle vægt. Den er konstant fordi jeg endnu ikke har fået plottet de rigtige værdier ind.

Nogle interessante perspektiver i forbindelse med vægttab er:

• Hvor meget fedt forbrænder man ved forskellige former for aktivitet?
  
• Hvilke typer kost er det fornuftigt at spise, hvis man udelukkende tænker på energiindtaget?
  
• Hvis man udelukkende indtager kost med tanke på energiindtaget, får man så hvad man skal have af proteiner, fibre, mineraler, fedtsyrer og så videre?
• Er der andre former for energiafgivelse/energitilførsler end mad, der er interessante i forbindelse med vægttab? (Mest for at aflive myter)
  
• Hvor meget kan man reelt regne med at tabe sig over en given tidsperiode? Man kan ikke bare lade være med at spise og man kan ikke træne uendeligt meget.
  

Instruktorland

Jeg har ikke mere SU, og det er nederen. Men heldigvis har jeg en masse studierelevant arbejde, og jeg er begyndt at kunne kombinere det hele. For eksempel er jeg instruktor på Ungdomslaboratoriet, og det giver adgang til en masse forsøgsudstyr. Man skal bare spørge Malte først, han plejer at hjælpe. Samtidig er jeg instruktor på Fysik 1 - Klassisk mekanik, hvor der stilles en masse regneopgaver. Som nystartet studerende kan de være svære at forholde sig til, og derfor prøver jeg at illustrere opgaverne med små forsøg. Det vil jeg blandt andet gøre i morgen, hvor det blandt andet handler om to fjedre i serie, en klods på et skråplan og en klods der hives over en overflade. Der vil være en evaluering i kommentarerne til denne post.

Nyt instruktorat

Jeg har tidligere været instruktor på Fysik 7 (statistisk fysik) og Matematik N (matematik for nanoteknologer), og nu skal jeg i starten af efteråret undervise i mekanik og relativitetsteori. Hurra for det.

Man kan læse om kurset her.

Hej, Planet-arium?

En slags miniføljeton ovenpå en besk fyring fra Planetariet. Se eventuelt den noget lange post herunder.

Jeg har besluttet mig for at søge ind på Tycho Brahe Planetarium som rundviser. Jeg mener, at jeg er kvalificeret til jobbet. Faktisk har jeg ikke alene besluttet mig for det - det er gjort. Som en slags public service er her min (kortfattede) ansøgning - rettet til en vis Ali, der stod som kontaktperson.

Hej Ali
Jeg er studerende på Niels Bohr Instituttet her i København. Jeg så jeres opslag på Rockefeller her forleden og blev interesseret, da jeg har en solid interesse i at formidle fysik - herunder astronomi. Heldigvis har jeg også masser af erfaring. Jeg har undervist på universitets-, gymnasie- og folkeskoleniveau. Herudover har jeg også lavet en masse mundtlig formidling til en bred målgruppe hos en momsfritaget virksomhed.

Jeg er fleksibel hvad angår arbejdstider og lægger vægt på at overholde aftaler. Som medarbejder er jeg aktiv og loyal - med en sund kritisk sans. Jeg håber at høre fra jer og ser frem til en eventuel samtale.

Med venlig hilsen

Jesper Bruun

Farvel, Planet-arium

Sidste onsdag var jeg kaldt til møde hos Tycho Brahe Planetariums ledelse. Dette er noget, for ledelsen på Planetariet er ikke meget for at snakke med den del af deres medarbejdere som ikke direkte har noget at gøre med at tjene penge via Imax eventyret. Helst skal det være noget med 3d-effekter. Gruppen der tager sig af dette er i det store hele sammenfaldende med ledelsen.

Men jeg tænkte: Juhu! Endelig vil vores ledelse snakke med en repræsentant for rundviserne. Rundvisning var på daværende tidspunkt mit gebet. Det går ud på at vise folk rundt i Planetariets udstilling - en udstilling som er røvsyg. Udfordringen er at fortælle om astronomi, således at det - på trods af udstillingen - er spændende. Denne del af mit job gik ganske glimrende.

Den anden del af jobbet gik, som du nu vil lægge mærke til, ret skidt. Det er nemlig sådan, modsat hvad idiotiske idealister som jeg mener er rigtigt, at hvis man skal overleve i en virksomhed som Planetariet, skal man se igennem fingre med, at ledelsen er uduelig og inkompetent.

Det viste sig nemlig, at ledelsen ikke til mødet den onsdag havde tænkt sig at lytte til noget som helst. Deres nedrige plan var at indkalde mig til et møde og spilde min tid med at fyre mig. Grunden til dette nedrige komplot var enkel: Jeg havde tilladt mig at kritisere ledelsen i en mail rettet mod min umiddelbart foresatte og personalechefen.

Jeg mener at alle bør overholde deres aftaler. Så personalechefen burde også komme til personalemøderne, når nu han havde aftalt det. Derudover er det vel god ledelse at få de ansatte tilat føle, at de er en del af arbejdspladsen. De to ting formåede vores personalechef, som i øvrigt også er vicedirektør eller sådan noget, ikke at gøre. Jeg påpejede disse fejl i en mail, og fik som svar en mail i stil med: Kommer du ikke lige ind forbi en af dagene og snakker. Kan du onsdag formiddag?

I min iver efter at komme igennem med nogle meninger og forslag, lavede jeg tid til dette møde. Da jeg ankom til mødet, havde jeg ingen dagsorden fået. Så jeg havde lavet min egen i form af nogle frustrationer jeg ville gøre opmærksom på, nogle forslag til umiddelbare og til langsigtede forbedringer. Ordene der faldt, da jeg nævnte dette: Vi har vores egen dagsorden!

Det må man sige, at de havde. Fyresedlen var skrevet ud, og befippet og arrig som jeg var skrev jeg under og smed mit eksemplar ad helvede til. Dette var mit første møde med personalechefen på Planetariet.

Efterfølgende har jeg set, at Planetariet leder efter guider på astronomistudiet. Her vil jeg gerne gøre opmærksom på, at Tycho Brahe Planetarium er en dårlig arbejdsplads, hvor det ikke er tilladt at sige sin mening. Hvor man skal gætte sig frem til, hvad man må og hvad man ikke må. Hvor vigtige beslutninger ser ud til at blive taget på et tilfældigt grundlag.

Planetariet burde stå som et lysende eksempel på formidling af astronomi. Dette er i mine øjne ikke tilfældet. Dårlige Imax, som man håber kan tjene penge er i front. Udstillingen betragtes af ledelsen som en ventesal, og der er kun en medarbejder, der reelt beskæfter sig med formidling. Det er inhouse astronomen, og han er sgu god. Hvis han forlader stedet, er der ikke mere astronomi tilbage.